Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Taksigelsens Fest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
R
ædlet Finlands Jord og udsaaet cedect Frø i sinske
Hjerter. Jeg har været Gud og mit Fodeland troe,
og jeg har Fred med min Samvittighed.«
»Fred da, min Broder, Fred i Evighed mellem
osl« —- sagde Generalen med Styrke og rystede
Broderens Haand — »Og hvis jeg ikke kan see
som Du i Alt, ikke i Alt dele din Overbeviisning
—- aere den vil jeg dog. Jeg veed, at den kom-
mer fra et redeligtHjerte. Menneskene see en Deel.
Gud seer Alt. Han dommei Basta! Men
din Søn —- ham maa jeg beholde; derom ere vi
jo enige. Du har fem eller sex foruden, ikke saa?
Jarl bliver altsaa min Søn og min Arving. Han
er en brav Dreng — bliver en flink Mand — og
en Djævel er han til at tie! Han har fortiet Pi-
gen her sit Hjertes Tanker, og mig din Ankomst,
som en Muur! Men ;- det Sidste var dog
næsten vel meget! See« der staaer hans
Fæstemo, Arthur Gothilda, min egen Pige, en
rar Pige, maa Du troe! Der er Malm i hende
— og Hjerte med! Jeg giver Dig Lov til at
kysse hende, min Broder !«
Det gik for sig. Og nu fremkom en ung Jun-
ker Herkules, og en ung Frøken Herkules, og
endnu en lille Frøken Herkules, som havde faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
