Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
og Nordsøens samtlige Kyster, men gik ogsaa til de vestlige
Strækninger af de Britiske Øer og endog til det saakaldte Bjarmeland,
Kysterne af det hvide Hav. Da Haakon Adelsteensfostre var
kommen til Norge, maatte Erik forlade Landet, og drage til
England. Her forlenedes han af Kong Adelsteen med Northumberland,
hvor han opslog sin Bopæl i York, dengang kaldet Jorvik.
Fiendtligheder af de Danske forøvede i Viken, foranledigede
Haakon Adelsteensfostre til at udruste en Flaade, hvormed han
seilede til Danmark. Han herjede overalt paa Kysterne, og seirede
i Øresund over 11 Vikingeskibe. I hans senere Regjeringsaar
foruroligedes han stadigt af Eriks Sønner, som ved Understøttelse fra
Danmark stedse kunde byde over mægtige Flaader. Vel seirede
de i Viken over den af Harald der indsatte Konge Tryggve, men
mod Haakon vare de stedse uheldige; baade ved Agvaldsnæs,
Fredø og Fitje bleve de slagne. I det andet af disse Slag mistede
de Størsteparten af sine Skibe, som med det udfaldende Vande
vare komne paa Grund; i det sidste lykkedes det dem vel Aar 961
at tilføie Haakon Banesaar, men de tabte Slaget, og maatte med
stort Tab søge sin Redning i Flugten.
Haakons Regjering udmærker sig ved de Foranstaltninger, han
gjorde til Rigets Forsvar. Han gav den saakaldte Ledingslov,
hvorved alle Bygder ved Søsiden og saalangt som Laxen gik høiest
i Elvene, bleve inddeelte i Skibreder, og hvorved det bestemtes
hvormange Skibe og hvormeget Mandskab ethvert skulde udrede.
Af Mandskab skulde stilles, om det var nødvendigt, en Mand for
hvert 7de Individ, der var over 3 Aar. Iøvrigt var Skibenes Antal
og Størrelse bestemt og derved altsaa ogsaa Besætningernes Styrke.
Ialt udgjorde den Flaade, Haakon kunde udbyde, 292 Skibe med
6350 Sæder, eller naar man regner 2 Mand til hver Aare, med
over 25000 Mands Besætning. I en sildigere Periode, under Norges
meest blomstrende Tid forinden Foreningen med Danmark bestod
dets Flaade af 336 Skibe med 40000 Mands Besætning foruden
den Styrke, Kongen selv med Lendermænd og Sysselmænd kunde
raade over, og som vel opgik til ’/3 heraf.
Efter Haakon Adelsteensfostres Død forefaldt ingen betydelige
Søslag i de nordiske Farvande forinden Jomsvikingernes mærkelige
Tog til Norge i 985 til 986. Dette Forbund af vilde Krigere, der
havde sit Tilhold i Jomsborg paa Øen Wollin, skal efter nogle
Beretninger være oprettet af en vis Palne-Toke, medens det dog
visselig er rimeligere at anse den svenske Kongesøn Styrbjørn for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
