Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Norden fra Oldtiden til Calmarunionen Aar 1397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
den egentlige Stifter. Forbundet bestod af en Trop Krigere, som
mod en vis Sold og Andeel i Byttet havde taget Tjeneste under
en Høvding, hvem de forpligtede sig til at følge hvor han førte
dem hen. Tillige lovede de hinanden ubrødelig Troskab og
Broderskab, og underkastede sig bestemte Regler, sigtende til at
overholde Orden, og danne en Krigerskare af kraftige og uforfærdede
Mænd. Saaledes maatte Ingen optages, der var ældre end 50 og
yngre end 18, Ingen, der i Strid veg for sin Ligemand. Enhver
af dem maatte sværge at hevne en af de øvrige som sin Broder.
Ingen maatte fare med Sladder, ingen Kvinde maatte bringes i
Borgen, og Ingen maatte uden Høvdingens Tilladelse være mere
end tre Nætter borte. Ingen turde ytre et Ord, som vidnede om
Frygt, og Ingen maatte give sig ved nogen Smerte. Disse og
lignende Bestemmelser vare i Forening med det strenge Garnisonsliv,
de førte i Jomsborg, vel skikkede til at gjøre dem til et Samfund,
der maatte udbrede Rædsel og Skræk, hvor de viste sig.
Det var af dette Samfunds Magt og Vaabendygtighed, som
den danske Konge Harald Gormssøn nu vilde benytte sig for efter
sit sidste lidet heldige Tog til Norge at vove den sidste Dyst mod
Haakon Jarl. Ved et stort Gilde, som holdtes i Skaane, aflagde
de mest ansete Mænd blandt Jomsvikingerne ved Drikkehornet
pralende Løfter i Anledning af dette Tog. Anføreren Sigvalde Jarl
lovede at dræbe Haakon Jarl eller jage ham af Landet, og de
Øvrige gave ham i sine Løfter Intet efter. Det har nok Dagen
efter Drikkelaget forekommet dem, at de havde taget Munden
noget fuld; de saae sig nødte til at opholde sig noget for at gjøre
sine Forberedelser, og under dette naaede Rygtet om deres
Forehavende til Norge. Paa Tidenden herom lode Jarlerne Haakon og
Erik Krigspile opskjære over hele Thrøndelagen, og lode Folk og
Skibe opbyde trindt om i Landet. Ved Juletider 985 lagde
Jomsvikingerne med 60 Skibe ud fra Limfjorden, og fore op til Norge;
de herjede og plyndrede, hvor de kom frem, og naaede uden videre
Modstand op til Herø. Vildledede ved Almuens med Forsæt
afgivne feilagtige Beretninger, hengik en Tid, forinden de flk
Spørge-lag paa Jarlerne. Disse flk derved Anledning til at samle en
betydelig Styrke, og da Jomsvikingerne endelig fik vide hvor de vare,
havde de samlet 180 Skibe. I Hjørungavaag, det nuværende
Lid-vaag, stødte begge Flaaderne sammen. Den norske Styrke var deelt
i 3 Afdelinger, hver paa 60 Skibe; to af disse Afdelinger havde
hver en af Jarlerne til Anfører, den tredie havde Svein Haakonssøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
