- Project Runeberg -  Fremstilling af Søkrigshistoriens vigtigste Begivenheder /
371

(1863) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sfl

Imellem England og de nordamerikanske Fristater havde i
længere Tid hersket et mindre venskabeligt Forhold, og forskjellige
Omstændigheder virkede i Løbet af Aaret til at gjøre dette
Forhold end mere spændt. Navnligt bidrog hertil, at Englænderne fra
de amerikanske Skibe borttoge Folk, som vare engelske, eller som
de udgave for saadanne. Der kan neppe være Tvivl om, at en
krigførende Magt maa have Lov til paa hvilketsomhelst neutralt
Handelsskib at bemægtige sig Folk, der ere dens Undersaatter, og
især naar disse beviisligt ere rømte fra Krigstjenesten. Men den
kan ikke være berettiget til at visitere og borttage Folk fra
neutrale Krigsskibe, ligesaalidt som disse kunne tillade en saadan
Fremgangsmaade, og dog skulde dette Aar være Yidne til en
saadan Handlemaade fra de Engelskes Side. Det kan rigtignok ikke
nægtes, at Amerikanerne ofte udstrakte sin Beskyttelse til
Mandskaber, der virkelig tilhørte de engelske Krigsskibe, og at
Englænderne saaledes ogsaa paa sin Side havde Grund til Klage, men de
vare i ethvert Tilfælde uberettigede til saadanne Forholdsregler,
som de i dette Aar tillode sig.

Det er tidligere nævnt, at tvende Skibe af Escadren under
Villaumez havde søgt Tilflugt i Chesapeak. Disse Skibe holdtes
blokerede af en engelsk Escadre under Captain Douglas, og
hyppige Desertioner fandt Sted, deels fra Amerikanerne til
Englænderne, som havde et Skib under Kjølhaling ved Gosport i
Virgi-nien, deels omvendt. Englænderne havde sikker Underretning om,
at 5 Rømlinger fra Corvetten Halifax vare forhyrede til den
amerikanske Fregat Chesapeak, som i Marts Maaned laae paa Reden
ved Hampton under Udrustning til Middelhavet. De fordrede
gjennem den britiske Consul disse Folk udleverede, men fik til Svar,
at ingen Personer af de opgivne Navne fandtes ombord, hvilket
ogsaa tilsyneladende kunde være rigtigt; thi de bortrømte
Matroser toge gjerne ny Tjeneste under andre Navne. Sagen og de
samme ledsagende Omstændigheder bleve indmeldte til den paa
Stationen commanderende engelske Admiral Berkeley, og denne
afsendte i Juni Maaned sit Flagskib Leopard, Captain Humphreys,
med Ordre til alle under lians Commando staaende Chefer, at de
skulde, hvor Fregatten Chesapeak maatte antræffes udenfor de
Forenede Staters Omraade, forlange at visitere den for muligens at
finde Rømlinger fra den engelske Escadre; de skulde tillige, om en
lignende Begjæring stilledes til dem fra de amerikanske
Befalingsmænd, tillade disse paa Escadrens Skibe at søge efter Mandskaber,

n*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 20:51:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sokrighi/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free