Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Sømagter udenfor Norden fra 1801 til 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som maatte være bortrømte fra dem. Admiralen sluttede disse
Ordres med den besynderlige Paastand „at saadant var Brug
mellem alle civiliserede Nationer, som stode i venskabeligt Forhold til
hinanden." Det varede ikke længe, før Fregatten Chesapeak gik
tilsøes fra Hampton, og den blev da ifølge de ovenanførte
Instruc-tioner fra Admiral Berkeley af Leopard tvungen til at brasse bak,
og opfordret til at lade de engelske Officierer mønstre dens
Besætning. Chefen, Commodore Barron, vilde naturligviis ikke
ind-gaae paa et saadant Forlangende; han erklærede, at hans
Mandskaber kun skulde mønstres af deres egne Officierer, og Følgen
var, at Leopard rettede adskillige Lag mod den, som dræbte og
saarede 19 af Chesapeaks Besætning, og tilføiede den betydelig
Skade baade paa Skrog og Rundholter. Commodore Barron fandt
det ikke rigtigt at sætte sig til Modværge ligeoverfor en saadan
Handlemaade, han strøg derfor Flaget efter Affyringen af et Par
Skud, og erklærede sig som Leopards Prise. Englænderne foretoge
nu en Undersøgelse ombord paa Chesapeak, men fandt kun en af
de bortrømte Folk fra Halifax, og depne havde for at undgaae dem
gjemt sig i Kulkjelderen. I det Hele fandt man 12 Englændere
ombord, men foruden den Mand, som tilhørte den nævnte Corvet,
borttoge de Engelske kun 3 andre, som vare rømte fra et andet
af deres Skibe. Da Undersøgelsen var tilendebragt, erklærede
Chefen for Chesapeak endnu engang, at han ansaae sin Fregat som
Englændernes Prise, men Captain Humphreys svarede, at han nu
havde opfyldt, hvad der var ham paalagt, og Intet mere havde med
Amerikanerne at skaffe. Følgen af denne Begivenhed var, at de
Forenede Staters Præsident forbød alle britiske Skibe at løbe ind
i nogen af de Staterne tilhørende Havne, og Krigen syntes
uundgaaelig. Dog, den engelske Regjering ønskede ikke at forøge
Tallet af sit Riges Fiender; den erklærede, at den. afstod fra enhver
Fordring paa at visitere neutrale Krigsskibe, lovede fuldstændig
Erstatning for Følgerne af sin Admirals egenmægtige Handlemaade,
og fik saaledes Stridighederne bilagt i Mindelighed.
Som en umiddelbar Følge af Tractaten i Tilsit var al
venskabelig Forbindelse ophørt mellem Storbritannien og Rusland, og dette
sidste Rige erklærede Krigen, saasnart den engelske Flaade under
Gambier havde forladt Øresund. Sverrige, som var Englands
Allierede, havde saaledes baade Danmark og Rusland til Fiender. Det
første Rige havde mistet sine Skibe, og kunde saaledes Intet
udrette tilsøes, men den russiske Flaade bestod foruden mindre Far-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
