Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa stabelen, — det er de ugifte kvinder, der
gaar og pusler med den slags.
Bare om kjærlighed naturligvis.
Saadan er det med Sine Filipsen. Om du
møder hende paa gaden, du husker hende ikke
to-tre minutter efter, — det er tusener med
Sine Filipsens ydre. Rødligt haar, halvstor,
hellere mager, ingen øienbryn, smaa, lyse øine.
Det er intet individuelt, intet at fæste sig ved;
kanske hun ser yngre ud, end hun er. For Sine
Filipsen er nu tre og firti aar.
Ni aar gammel var hun blevet forældreløs
og kom i huset til fru Mangor. Den gamle fru
Mangor i det hvide velstelte hus oppe ved kirken.
«Jeg tog hende lige ud af fjeldet, kan jeg
sige,» pleiede fru Mangor at udtrykke sig, naar
hun omtalte Sine Filipsens ankomst til hendes
hus. Ved denne billedlige udtryksmaade vilde fru
Mangor antyde Sine Filipsens aandelige niveau,
da hun blev optaget i den Mangorske familie.
Forsaavidt havde vistnok fru Mangors
opdragelse været heldig. Sine Filipsen var nu den,
der holdt det hele hus i gjænge. Den lillebitte
duftende have bag det hvide stakit, de snorlige
gange, de blanktskinnende vinduer, gardiner uden
plet eller lyde, værelser, der duftede af renhed,
og sølvtøi, der skinnede af puds, — alt dette
skyldtes Sine Filipsen.
Trods alt dette var der dog ingen, som talte
videre om Sine Filipsen, hverken indenfor eller
udenfor det hvide stakit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
