Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Min fosterdatter,» pleiede fru Mangor at
pre-sentere Sine Filipsen, med en bevægelse med sin
store fede haand, som om hun feiede sin
fosterdatter bort i krogene. Og der blev fosterdatteren
siddende. Fru Mangor trak hende idetmindste
aldrig frem.
Fru Mangor var en gammel, tyk, ubevægelig
dame med en bastant underlæbe. Den slags
underlæber, der ikke viger for milde ord eller
verdens stød, men har sin egen sure, uforgribelige
mening om alt mellem himmel og jord. Fru
Mangor sad nu plantet fast i sin lænestol den
hele dag, det var, som hendes hele person i tidens
løb var surnet sammen til en eneste stor
ubevægelig klump. Men fra denne sin lænestol ærgrede
fru Mangor sig over alt, som foregik i den lille
by og den hele verden. Det var dog især to
ting, der var fru Mangors kontraparter. Det var
børn og aktier.
«De vokser op til nogle gode mandeplager
allesammen,» sagde fru Mangor og tittede mellem
sine røde geranier ud i den stille gade efter
smaapiger, der gik til og fra skolen. For
igrun-den var det mest smaapiger, der var fru Mangors
aversion. Gutter kunde man jo altid tænke skulde
komme til at tjene penge. Men smaapiger! Ikke
maatte de gifte sig, for da satte de for mange
børn ind i denne verden, hvor der var lidet penge
at dele paa før, og kvindesagsbevægelsen var
fru Mangor mod af sit dybeste, sureste princip.
Igrunden havde nok hendes fosterdatter Sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
