Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jenny min, •— at du da kan bryde dig om denne
Mageisen da, — han skal jo være saa dum ogsaa,
Jenny.»
«Han er klog nok for mig.»
«At du vil gjøre os denne sorgen og alt det
leie, jeg har om dagen, saadan som folk
snakker om dig, hvordan du løber paa gaden med
herrer.»
«Det er vel det gamle hespetræet Hansine,
der løber her og sladrer, — jeg tænker, hun var
inderlig vel fornøiet, jeg, om løitnant Storm
spa-serede med hende en times tid, — uf, moder, sid
nu ikke der med det begravelsesansigtet. Læs
en prædiken, du moder, saa bliver du fornøiet
igjen.»
Jenny Vaage sprang fra bordet og ind i sit
eget værelse. Fru Vaage hørte, at hun dreiede
nøglen om. Hun stod et øieblik og stirrede ud
for sig, saa bøiede hun sig ned og tog op
datterens serviet, som hun havde slængt fra sig paa
gulvet, lagde den sammen og begyndte at tage af
bordet.
— Klokken var 8 om aftenen, lampen var
tændt i spisestuen, ind igjennem værelserne
stormede der fem smaaVaager, ind den ene dør og ud
den anden. Hængelampen under taget svingede
sterkt, Aslaug havde kastet en sofapude paa den.
Mama og Jenny var indelukket paa den sidstes
værelse; Jenny skulde paa soiré i lyseblaa kjole.
Hun sprang ud og ind et par gange med en varm
krøltang, — naar nogen af børnene kom i hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
