Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vei, puffede hun dem voldsomt og gav dem endda
en . to-tre knubs i hovedet. «Ekle ungerne.»
Men der kom papa i døren, en svær, slap
mand med tunge øienlaag.
«Nei, nei, smaabarn, ikke saadant spektakel,
smaabarn.» Aslaug og Svein brølte i vilden sky
og trampede, saa gulvet dissede.
«Nu skal smaabarna lægge sig,» sagde den
store, slappe papa.
«Nei, vi vil ikke, — vi vil ikke lægge os!»
Vaage stillede sig med ryggen mod ovnen,
hans læber bevægede sig lydløst, det var nu saa
dan en vane, han havde. Naar han tiede stille,
var hans store tykke mund i en uafladelig
bevægelse. Men det var endnu aldrig nogen, der
havde opdaget, hvad disse Vaages lydløse taler
dreiede sig om.
Det ringede paa entrédøren. Fire smaa
Vaa-• ger sprang paa én gang ud og rev hverandre
omkuld for at komme først ud og lukke op.
«Det er tante Hansine, mama, hun vil ikke
komme ind, men hun vil snakke to ord med dig.»
Nei, frøken Meylænder vilde paa ingen maade
ind, alle børnene blev skydset ind igjen fra
entréen.
«Nei, jeg maa skynde mig hjem for at klæde
mig, jeg blev opholdt hos fru Gran, — jeg vilde
bare op og sige dig, — jeg synes, det er min
pligt, at sige dig det, — at fru Gran havde mødt
Jenny og Mageisen idag klokken 3 oppe i
Rød-skogen, — og fru Gran lagde til, at saa ondt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
