Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og aftenandagt, hvis tiden stråle til, og hvis der
var en emissær tilstedte. Hvilket der dog næsten
altid var. Langsomt talende emissærer gik ud og
ind der som husvante og drak the med damerne.
Aa, det var en saadan betryggelse, syntes damerne.
Frøken Skabo var ikke sikrere paa sin egen
eksistens end paa, at Vorherre vilde, at hun skulde
holde dette pensionat. «Om det stod skrevet med
guldbogstaver paa gadehjørnerne, var jeg ikke
sikrere paa det,» sagde frøken Skabo, og saa saa
intenst og vedhængende paa sin tilfældige
tilhører, som om hun ikke vilde slippe hans blik
mere i dette liv.
Henriette Skabo bankede altsaa paa
frøkenerne Hochs værelse. Malli stod nærmest, og
frøken Skabo faldt hende straks om halsen.
Stak-kars lille Malli begyndte at græde; men frøken
Skabo havde formodentlig faaet en af sine
stemninger, for hendes hoved kom ikke igjen op fra
Mallis skulder. Malli saa tilslut hjælpeløst bort
paa søsteren. Ved forenede anstrengelser fik de
igjen Henriette Skabo tilbage til denne verden.
Frøken Skabo hævede langsomt sit hoved;
Om de vilde beholde værelset; frøken Skabos
duggede, brændende blik hvilede paa dem begge;
hun vilde ikke forstyrre dødens fred, men blot
dette ene: vilde de beholde værelset?
Olga og Malli saa paa hverandre. Ingen af
dem havde et øieblik tænkt paa det endnu. «Jo,
foreløbig ialfald vilde vi gjerne blive boende,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
