Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olga hørte sin egen stemme, hun havde svaret
aldeles mekanisk.
Frøken Skabo gik hen og gjorde korsets tegn
over den døde, tre store kors.
«Det,» frøken Skabo pegte med fingeren over
sin skulder, «det maa bort idag, — op paa
gravkapellet.»
«Nei, nei,» hviskede Malli, «De kan da ikke
ville tage moder bort alt nu, hun døde jo inat,
— er de bange for at have moders lig her?»
«Bange,» — frøken Skabo kastede et
overjordisk blik ud over hustagene ; «død, hvor er din
braad,» — hun tog Malli og Olga i et blik som
i et eneste brændpunkt, — «dette jordiske hylster
maa bort —».
Frøken Skabo var gaaet, og Malli og Olga
var igjen alene. «Aa, gid vi ikke var reist
hjemmefra,» klagede Malli, «tænk, det er ikke et
eneste menneske, der vil tage sig af os her.»
«Vi vilde være alene der ogsaa nu,» sagde
Olga haardt. Hun skjønte, at dette var den
første, store fordring, livet stillede til hende. Men
om de kunde beholde moderen bare en dag, en
eneste dag til! Og Olgas tanke fløi pilsnar til
Gud. Om det kunde nytte at bede om dette, —
hun vendte sig braat om, — aa langtfra, — hvor
havde hun ikke tigget og tryglet om, at moderen
maatte leve! Hvor syntes hun ikke, at det
Kri-stus-billedet, hun havde i sit album, saa haardt
ud i de dage, moderen var syg. Nei, hun vilde
ikke bede om dette, det nyttede ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
