Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Alle mennesker ser glade ud, undtagen vi,
du,» sagde Malli.
Det var en forunderlig følelse at sidde der
oppe ved graven alene. Det var som at staa paa
en øde ø, — ingenting foran og ingenting bag,
ingen som længtedes efter dem, ingen som ventede
dem, ingen penge, intet havde de lært af det, som
livet fordrer, intet arbeide, fremmede paa den
hele jord, — det eneste sted, hvor de kunde krybe
ind, var det tomme pensionatsværelse der oppe i
fjerde etage, hvilket de vel snart maatte forlade,
naar pengene slap op. Om vi begge laa der
nede ved siden af moder, tænkte Olga, — hvor
deiligt, — hvor deiligt.
Og der kom en vild, trodsig tanke op i
hendes sjæl: Kjære, veien staar jo aaben, — jeg
kan jo gaa dødens vei, naar jeg selv vil, — naar
jeg bare_ selv vil, — om to-lre, om fem minutter
kan jeg være borte fra det altsammen.
Og hendes tanker fløi op til et vand der
oppe i bygden, der hjemme, dybt og sort var det
indunder fjeldet; oppe paa toppen ved udsigten var
det brat, dybt ned, bare lukke øinene, hoppe til,
— et eneste hop, der var høit, en var kanske død
før bunden var naaet. Aa, Gud — Gud — Gud!
Men netop der oppe maatte det ske, ingen
andre steder, — det var bare at reise med
jernbanen opover, — gaa de to-tre mil fra stationen,
veien vidste hun, men hun vilde gaa skogveiene,
ingen skulde se hende, — og saa kom hun didop.
laften, naar jeg har lagt mig, tænkte Malli,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
