Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vil jeg bede til Gud, aa, som jeg vil bede; naar
jeg bare faar sagt ham rigtig, rigtig, hvordan vi
har det, saa sender han hjælp, — men jeg maa
bede rigtig, rigtig brændende.
Saa begyndte de at tale.
I pensionatet kunde de ikke blive boende, det
var altfor dyrt; men hvorledes skulde de indrette sig?
Malli snakkede uafbrudt, græd indimellem,
snakkede igjen. «Vi maa leie et lidet værelse
ude i byen,» sagde Olga tilslut, «spise bare brød
og melk og ikke middag, — aa, Malli, disse
kostbare slørene og kjolerne og hanskerne, du fik
mig til at kjøbe, — aa, det er latterligt!»
«Ikke spise middag, — er du gal, Olga?»
Der gik en ung, flot herre forbi dem oppe
ved graven. Han kastede et blik paa Malli,
formodentlig slaaet af hendes sørgmodige ansigt,
saa han igjen paa hende, vendte om, kom tilbage
og saa atter paa hende. Der skulde ikke mere
til for at opmuntre Malli.
«Se det ikke saa mørkt da, Olga, kjære, vi
kan da arbeide, vi kan jo blive selskabsdamer og
faa gode poster, — det maa være hyggeligt at
læse høit for en gammel dame —.» Den unge,
flotte herre- gik atter forbi og saa paa Malli..
«Aa, Olga, du skal se, det greier sig nok,
—-vi er jo unge endda, — og det kan godt hænde,
at mama beder for os oppe i himmelen.»
«Ikke fortæl til nogen i pensionatet, at vi
ikke har raad til at bo der længer,» sagde Olga,
«det er bare af nysgjerrighed, at de spørger.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
