Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Skulde vi ikke tage en tur bort i
Sønsteby-skogene,» foreslog hun. Bare vi to kunde gaa
alene, tænkte Olga. Turen blev bestemt; Malli
havde saft og vand i en flaske og smaakager i
en pose. Bare dette, at Malli ikke spurgte hende
tilraads i sit madstel, stødte Olga; hun havde
jo spurgt hende om alt før, hvorfor gjorde hun
det da ikke nu?
Det var at gaa over bakker og moer, et langt
stykke træløs udmark, og der oppe begyndte
skogen, stor og høitidsfuld. Olga kastede sig ned og
pustede ud: «Hvor deiligt, — hvor deiligt —.»
Men Sørsdabl var blevet tørst. «Har du
korketrækkeren, Malli?»
«Nei, den har vel du?»
«Nei.»
Ja, Malli havde den ikke. Sørsdahl blev med
en eneste gang heftig, disse pludselige, rasende
vredesudbrud, der forfærdede Olga.
«Fa’n til kjærring til at glemme,» hvislede
han mellem tænderne. Olga hørte, han skar
tænder; han greb et glas og gik indover skogen
for at finde vand. Det var, som graaden vilde
op i Olga; men ikke en muskel bevægede sig i
Mallis ansigt. En for en tog hun smaakagerne
op af posen og lagde dem paa en tallerken.
«At du kan, — at du kan være glad i ham,
— at du holder ud at leve med ham —.» Olgas
stemme brast ved de sidste ord.
Men Mallis øine dengang glemte Olga aldrig.
Hun saa paa hende, bare saa, ikke et ord kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
