Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ovei’ hendes læber. Der var sorg i dem, ordløs
smerte; men det var ogsaa fasthed, der talte om,
at kampen maatte strides ud. Hvor længe de
stirrede paa hinanden, vidste Olga ikke; men
hun sænkede først sine øine.
Der kom Sørsdahl tilbage.
«Fandt du noget vand?» spurgte Malli rolig.
De sad høit; det vide landskab laa under
dem i sommersolens hede glans, smaa gaarde
med dyrket mark af grønt rundt husene, den
brune, stenede udmark, den graa vei over lange,
stenede moer, men intet vand. Det var saa
underlig stængt, uden liv. Som altid, naar hun saa
vidt, kom længselen over Olga. Hun troede, det
var efter Gud, hun længtes; havde nogen sagt
hende, at det var efter kjærlighed — livets
skinnende, jublende kjærlighed — var hun maaske
blevet vred.
«Kommer der ikke saadan længsel over dig,
Malli?» hviskede hun tilslut.
«Jo, efter Lillegut,» sagde Malli hurtig og
reiste sig. «Kom saa gaar vi hjem.»
Den næste dag, da Olga opholdt sig paa sit
værelse ovenpaa, hørte hun Sørsdahls stemme
gjennem den aabne dør nede fra gangen. «Naar
hun tjener saa meget som fem og tyve kroner
maa-neden, var det nu ikke formeget, om hun betalte
noget for sig, saalænge hun giver sig til her,»
sagde han. Der kom et utydeligt svar fra Malli
inde fra kjøkkenet. «Jasaa, synes du ikke fem og
tyve kroner maaneden er meget for et fruentimmer?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
