Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde trukket sin haand til sig, straks de kom
ud i maanelyset. Hvorfor kunde hun ikke
simpelthen have spaseret videre og holdt ham under
armen. Som om hun skulde have nogen
hemmeligheder med den fremmede mand. Hvad
maatte han tænke om hende?
«Jeg tror, jeg er lidt tullet,» sagde hun næsten
høit i nattens stilhed, «at jeg tillader ham saadanne
friheder; men nu skal det være slut, — jeg vil
lade, som jeg aldeles ikke ser ham imorgen.»
Med den beslutning sovnede Elisabeth Ely.
Hun løftede ikke sine øine fra tallerkenen
ved frokostbordet den næste dag og var taus som
en sfinx. Efter frokosten tog hun sit arbeide og
satte sig mellem provstinden og fru Mordt. Et
lidet blik overbeviste hende om, at konsulen
iagttog hende. Ja, netop saadan skulde han have
det; den slags uforskammetheder skulde hun have
sig frabedt. Konsul Bodom satte sig imidlertid
ligeoverfor ’de tre damer ved verandabordet og
begyndte at fortælle om Spanien. Hån fortalte
godt og med liv; det var om tyrefegtninger og
spanske nationale danse. Han dansede sogar
nogle pas bortover verandaen. Elisabeth saa ikke
op fra sit arbeide, uden naar det var absolut
nødvendigt for ikke ligeoverfor de andre damer at synes
aldeles uhøflig. Men hun følte hans øine paa sig.
Siden gik hun straks op paa sit værelse.
Over middag hørte hun latter og sang i salonen.
Det var frøken Rasch og konsul Bodorn. Hun
sad ved pianoet; han tæt op til hende, saa hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
