Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind i øinene og lo. Elisabeth saa gjennem
vinduet ud til verandaen, at han hviskede noget i
Alice Raschs øre, og at hun puffede lidt til ham.
Elisabeth løb ned ad verandatrappen og ned
til sjøen. Aa, hvor lei hun blev af sig med en
eneste gang. Ligesom noget af en fortvilende
følelse. Hun gik ned til stranden og satte sig
lige ved vandet, som hun pleiede. Hvorfor
ialverden tog hun sig saa nær af dette? At
hun kunde blive saa lei af sig, fordi om den
gamle kurtisør hviskede noget i Alice Raschs øre!
Hun havde jo intet — aldeles intet — med ham
at gjøre, — og hun var jo igrunden rasende paa
ham fra igaaraftes. Ja, hun var rasende, —hun
bankede med sin haand mod stenen, hun sad
paa; hun var vred paa ham, — men endda. —
Hvorfor ialverden skulde han- hviske saaledes til
den lille, jaalede Alice Rasch. «Det er ingen
tingved ham, naturligvis,» sagde hun ganske høit ud
over sjøen.
Hun blev siddende der længe; der blæste en
storm fra sydvest, og vandet gik skumhvidt næsten
helt ind til hendes fødder. Saa flyttede hun sig
i læ af nogle fjeldstykker, satte sig i det gule,
vindtørre græs og foldede hænderne over knæerne,,
som hun pleiede.
Saa kom refleksionen. Elisabeth, — du er
vel ikke forelsket? Langtfra! Jo, du er, — du
er jaloux. Langtfra! For hvert »langtfra» stødte
hun hælen haardt mod det gule græs. Jeg kan
bare ikke udstaa, at han skal gaa der og hviske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
