Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— — og kanske han ligner en havmand en
bitte liden smule. Hun kunde gaa ned til
frokosten med den tanke: Uh, den gamle kurtisør,
virkelig vil jeg ikke se at komme væk fra dette,
— og saa havde hun ikke talt med ham i fem
minutter, før hun intet andet tænkte paa i
verden.
Men det merkelige var, at hun følte sig mere
mild og hiid, end hun paa lange tider huskede
at have været. Hele verden var saa deilig; hun
fik saadan stor trang til at være snild. Hun
kunde nu i timevis sidde og høre paa
provstindens beretninger om Holm og børnene, uden at
det trættede hende; frøken Anthonissens historier
om, hvad papa havde sagt for merkelige ting,
døiede hun meget bedre, ja, selv den hypokondre
student tog hun sig af og morede sig ved at
tale til ham.
Konsulen havde bedt alle damerne med ud
paa en seiltur med «Mercedes.» Det var en
solblank dag. «Mercedes» laa nede ved den lange
stenbrygge og vuggede i dønningerne med flag
og vimpel og de hvide seil oppe, og nedover de
lange, skraanende marker kom det hele følge
med piæd og kurve, hvorfra lange flaskehalse
tittede op. Konsulen var i et ypperligt humør,
som en gut, sang spanske lystige omkvæd, og
stod paa den spidseste sten med sine bitte smaa,
lakerede støvler og hjalp damerne ombord.
Elisabeth forstod straks, at han arrangerede det
saa, at de kom ved siden af hinanden i baaden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
