Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dengang var jeg glad over Karlemands
kanoner. Jeg snakkede op og ned om
kanoner, bare for at tænke paa noget andet.
Og Karlemand tørrede taarene og spurgte,
om der fandtes en kanon saa stor-—saa stor
som hele jorden? Og om ikke jeg troede,
at paven havde flest kanoner i verden?
«Hys—s, Karlemand, ti stille —hører du?»
Det var kobjælder — aa kanske det var
Kasperstuoksen — den fæle, fæle studen —
«aa skynd dig, skynd dig, Karlemand.»
Vi tog paa sprang over tuer og kvister, løb
og løb — stansed og lytted med aaben mund.
«Hører du noget, Karlemand ?» Jo, kobjældene
kom lydt og skarpt til os gjennem stilheden.
Ja, men denne veien kom vi vist snart
frem, jeg synes, jeg kjendte mig igjen.
«Bare løb, Karlemand.»
Se her, her blev en aabning i skoven,
vi styrtede frem! Tænk, saa var vi akkurat
igjen paa den lille aabne plads, hvor der var
saa ulændt, hvor de store, sprikende
gran-ræerne laa nede i det sumpige mos, deroppe,
hvor jeg begyndte at bli saa forfærdelig ræd
dybt indi mig. Vi havde gaaet aldeles i en ring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
