Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og der var kjørene! Borte i tykningen
saa jeg en sort ko, der løftede hovedet og
veirede efter os. Der var flere kj’ør — mange
kjør — og der var Kasperstuoksen!
Jeg blev aldeles vild af rædsel, kanske
det var der, jeg kastede blaabærkurven, for
den saa jeg ikke mere — over mos og tuer,
gjennem busker og krat trak jeg Karl med,
han var ligbleg med store stirrende øine, ikke
en lyd gav han fra sig — der havde vi hele
kreaturflokken efter os i dilt og løb. Oksen
var foran, den gav nogen dumpe, smaa brøl
fra sig. «Herregud — Herregud —
Karlemand — Karlemand —»
Og ingen steder havde vi at vende os,
og ingen kunde hjælpe os. Da bad jeg til
Gud indi mig — aa hvor jeg bad!
Og der laa en sten, en stor, mosgroet
sten, næsten som et klippestykke, — did tog
vi veien, jeg rev mig tilblods paa nogen
ener-busker, stupte og løb. Der klavrede jeg op
paa stenen, hagede mig fast med hænder og
fødder, halte Karl op efter mig — høiere op,
endda høiere, saa høit vi kunde komme.
Stenen var kanske en to—tre meter høi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
