Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRINDEFANGSTKN VBI) FÆRØERNE. 195
drives efter en storartet Maalestok ved Færoerne. Dette er den
saakaldte Grindehvalfangst, Grindehvalen er en Hvalart af ikkun
10—12 Alens Længde, der driver oui paa Havet i store Flokke
paa flere hundrede Stykker. Kaar en saadan Flok opdages af
en Fiskerbaad ved Færøernes Kyster, heiser denne et vist
Signal, hvorpaa Signalblns tændes omkring paa Öerne, forat
samle saa mange Baade soiu muligt til Fangsten. Denne
gaaer for sig paa den Maade, at Flokken ved Steenkast
drives ind i eu passende Bugt af Landet, hvor da Hvalerne
dræbes eller drives paa Laud. Dersom Flokken eller Grinden,
som den kaldes, ikke er altfor stor, kau een eller et Par
Baade drive den foran sig ude paa Havet, men naar den
kommer henimod Land, behøves saa mange Baade som muligt.
En Grind paa 400 Stykker ansees for at være den bedste.
Grunden til, at Grinden lader sig drive og ikke dykker under
Baadene tilbage ud i Havet, er den, at de kastede Stene,
naar de synke, danne en Lysstribe efter sig i Vandet, for
hvilken Hvalen er bange. En Betingelse for Foretagendets
heldige Udfald er derfor, at Baadene ere forsynede med et
tilstrækkeligt Antal Smaasteen; derfor bruger man ogsaa at,
binde Stene ved Snore, for efterat de ere kastede ud at
kunne trække dem op og benytte dem paany. Efterat
Grinden er dreven ind i en Bugt, hænder det
undertiden, at den i sin Forskrækkelse og af Frygt for Baadene
render op paa Stranden, hvor Folk strax ere rede til at dræbe
Dyrene. I sædvanlige Tilfælde maa man dog stikke dem i
Vandet, hvilket udfores med Knive paa lange Skafter. Ved
den Leilighed maa man passe, at stikke den første Hval i
Halen, medens den vender sig mod Laud, thi saa render
den undertiden paa Land og drager hele Flokken med sig.
I modsat Tilfælde maa man vedblive at stikke, indtil Dyrene
doe, hvorved de saarede ofte vælte sig op paa Land. Naar Vandet
eengang er bleven farvet med Blod, behøver man ikke at være
bange for, at nogen al Hvalerne sniger sig bort. Thi hvis
eu af dem skulde komme ud i det klare Vand, vender den
strax igjen tilbage; de synes at holde af Blod. Undertiden
hænder det, at en saaret Hval stoder Hovedet op gjennem
en af Baadene, hvorved denne naturligviis strax synker, men
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
