Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 i859
til en Konference i Stockholm mellem de tre nordiske Rigers
Telegrafdirektører for at afslutte særskilt Overenskomst. Denne
Konference blev afholdt i Juni 1858, og et Udkast til Overenskomst
blev foreløbig vedtaget, hvis Hovedpunkt var, at hvert Lands An
del af Taxten for et Telegram, udvexlet mellem to af Staterne,
ikke skulde være høiere end Landets indenlandske Telegraftaxt,
men inden det kunde blive endelig approberet af Regjeringerne,
fremkom Forslag om Tilslutning til Brusseler-Konventionen, et For
slag, som vakte stærk Modstand fra norsk Side.
Medens nemlig Konventionens Bestemmelser medførte en be
tydelig Nedsættelse af Telegrafportoen i Mellemeuropa og der blev
hilset med Glæde, vilde de, anvendte paa de skandinaviske Stater,
medføre en væsentlig Forhøielse ; for Norges og Sveriges indbyrdes
Korrespondance endog en Fordobling af Gebyrerne. Taxten pr.
Zone var her allerede lavere end Brusseler-Konventionens nedsatte
Taxt, og Zonerne var omtrent 3 Gange større, saaledes iste Zone
282 km. mod kun 75 km., 2den Zone 565 km. mod 188 km. o. s. v.;
fornemmelig vilde Transitafgiften for Norges Telegrammer forhøies
overordentligt. Telegrafdirektør Nielsen udtaler ien Henvendelse
til sin danske Kollega af ste Januar 1859 at han «foretrækker
en Zone for hele Landet» og skriver under 17de Januar til
den svenske Telegrafdirektør, at han finder Stockholmer-Udkastet
«bygget paa gode, liberale og for vore Forhold passende Grundsæt
ninger, medens Brusseler-Konventionen er Præget af ren tydsk
fransk Interesse, med Udelukkelse af det øvrige Europa». Han
anfører videre:
«En Vedtagelse af Konventionen i dens nærværende Form
bliver efter min private Formening en Underkastelse, med Op
givelse af fremtidig Indvirken paa uhensigtsmæssige Bestemmelser,
og hvorved kun uvæsentlige og paa anden Maade opnaaelige For
dele erholdes, hvorimod flere meget reelle Ulemper ville flyde deraf,
angaaende hvilke jeg her i Korthed skal tillade mig at fremsætte
de væsentligste : Sproget. For private Telegrammer er det tydske
og franske Sprog berettiget i alle Kontorer, medens de øvrige
europæiske Hovedsprog: Engelsk, Spansk, Italiensk fremdeles kun
gjennem særskilt Betegning, altsaa i Regelen kun undtagelsesvis,
skulle være tilladte. Det er en vigtig Sag og, efter min Opfatning,
en nødvendig Betingelse for en Konvention, der tilbydes som
europæisk, at den indeholder Bestemmelse om at transiterende Tele
grammer kunne befordres i de Landes Sprog, som er tilladt ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
