Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1859
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8 59 129
Udgangs- og Endepunktet, eller i alle Fald i saadanne Landes
eget Sprog. Jeg antager vel ikke, at Konventionens Mening er at
de tilsluttende Magter skulle indbyrdes være underkastede sammes
Bestemmelser i international Korrespondance, saaledes at det kunde
betragtes som en Undtagelse, at mellem Norge, Sverige og Dan
mark korresponderes i vore egne Tungemaal, men man bør for
mentlig ikke være uopmærksom paa Forbehold i saa Henseende, da
en direkte Ordlydelse indeholder en Opgivelse af vort eget Moders
maal — . Principei for Taxtenhederne. Efter tidligere Taxt
udgangspunkter har Udlandet og Indlandet været stillet lige med
Hensyn til Gebyrberegning. Billighed synes ogsaa at tale herfor,
—. Brusseler-Konventionen har aldeles ophævet dette, saa
ledes at vi i Regelen for transiterende og international Korrespon
dance maa paaregne at blive stillede, ved Gebyrberegningen, i et
ulige ugunstigere Forhold, end de respektive Landes egne Ind
vaanere.
Jeg skal i den Anledning exempelvis anføre, at Preussen
— — har nedsat Taxtenheden for interne Telegrammer betydeligt;
denne Nedsættelse nyde vi godt af saalænge nærværende Forhold
bestaar, da Telegrammerne afleveres i Hamburg paa den preussiske
Station, men dette ophører ved Tiltrædelse til Konventionen
Den direkte Følge bliver altsaa, at man for 20 Ord, derunder ind
befattet alle Bemærkninger, betaler Kr. 3.20 i tydsk Transit,
medens vi uden Konventionen erholder 25 —j— 5 Ord, med for
skjellige Bemærkninger frit, for 2 Kroner — .»
Sluttelig udtaler Telegrafdirektøren, at det forekommer ham at
de tre Riger vilde være heldigere stillede om de nu holdt sammen
paa Grundlag af Stockholmer-Udkastet, idet de da havde større
Udsigt til at gjøre sine Interesser gjældende paa saadan Maade, at
man kunde tiltræde en almindelig europæisk Konvention.
Den svenske Telegrafstyrelse erklærede sig imidlertid aldeles
uenig, og sendte Befuldmægtigede til Kjøbenhavn for at under
handle med dette Land om Tilslutning til Brusseler-Konventionen.
Telegrafdirektør Nielsen reiste ogsaa den ste Februar 1859 til Kjø
benhavn «for at gjøre sig bekjendt med de Anskuelser, som gjorde
sig gjældende ved Underhandlingerne». Han søgte at sætte
igjennem, at Telegrafkorrespondancen mellem de 3 Riger indbyrdes
skulde behandles efter de samme Taxeringsregler, som for inden
landske Telegrammer, eller at man skulde vedtage en særskilt
Taxtenhed af 1 Krone; han vilde da, med endel Forbehold, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
