Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
af Bohus-lån kun enkelte skjær frem, Venern ogVettern var
dele af det hav, som vestfrå stod ind mod Vermland og
Dalsland. På den anden side trængte Østersøen ind over
Øster-Gotland og Dalsland. Men Østersøen var til samme
tid ikke lukket mod nord. Der var en forbindelse tilstede
med Hvide-havet over den landstrækning, hvor Ladoga og
Onega nu ligger. 0. for disse søer har man endnu tydelige
spor i lag, som ligge 150 fod over havet, men fulde af Is
havets skjæl. Af denne grund altså kommer de nordlige
dyrformer i Østersøen og med dem hine overlevere i Vettern
og Venern. Thi da havet atter trak sig tilbage ved ny stig
ning af landjorden den der endnu tildels fortsætter i det
nordlige Sverige efterlod havet dele af sig i fordybnin
gerne, og med våndet tillige dyrlivet. Størsteparten afhavs
dyrene var ikke istand til at overleve forandringen, idet
søerne fyldtes med ferskvand; men nogle få former kunde
skikke sig i de nye tilstande, og det er sådane, som for
plantede sig og endnu leve ikke alene i Østersøens næsten
ferske vand, men også i Vettern og Venern.
Om Sveriges nordlige del vides for tiden maske lidet med sikkerhed.
Fra Trondhjemsfjorden indover til Storsjøen i Jæmtland strækker sig
vel de samme kambriske afdelinger med glimmerskifer og lerglimmer
skifer samt sandstene fra Trondhjems stift, men derhos også derover
med alunskifer og kalkstene, fulde af undersiluriske fossiler. Også
Nordlandenes skiferfelt fortsætter vel fra Norge indover et stykke.
Resten af det nordlige Sverige er såvidt vides mest grundfjeld og erup
tive bergslag, meget overdækket med løsere jordslag.
Norge.
Man er i Norge vant til at tale om det nordenfjeldske,
det vestenfjeldske og det søndenfjeldske eller østenfjeldske.
Dette er en let og bekvem tre-deling, som også har støtte
i to naturlige grændser, nemlig Dovre og Langfjeldene.
Keilhaus kart 1849 er det første og eneste geologiske
kart over hele Norge. Af dette kart samt ide vidtløftige
opregninger af iagttagelser, som findes i Keilhaus „Gæa
norvegica", kunde man søge et overblik over hele landet,
men dette vilde blive væsentlig forskjelligt fra det vi her
give. Den franske udgave af dette kart med nogle tillemp
ninger er udgivet af Durocher.
Den geologiske undersøgelse, som siden 1858 har været
i gang i Norge, har med 1865 nået frem over det sønden
fjeldske. Siden Sommeren 1865 har man også begyndt med
det nordenfjeldske og vestehfjeldske. Kun om de herved
undersøgte dele kan vi tale med nogen Sikkerhed. Alt hvad
vi for tiden tør udsige om Norge som helhed og om de store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
