Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
forholde i almindelighed støtter sig her væsentlig til den
opiatning, hvortil undersøgelsen ved kartlægning og optagelse
af profil er kommet.
Det nordenfjeldske Norge får vi regne nordfrå og til
Dovres linie, det omfatter således Finmarken, Nordlandene
og Trondhjems Stift. Det vestenfjeldske Norge får regnes
på vestkanten fra Dovre og sydover til der hvor Langfjel
dene således som Tellefßahl har påvist deres fortsættelse
styrte sig ud i havet, idet de bøie af mod vest fra landets
høideryg. Dette sker n. for Stavanger, omkring Årdal og
Jøsund-ijord. Det vestenfjeldske kan siges at udgjøre Ber
gens stift. ’ .
Den søndenfjeldske som også med ligesa stor ret kan
kaldes det østenfjeldske bliver da alt det, som ligger syd
for Dovre og hin sidste udbøining af Langfjeldene samt øst
for Langfjeldenes hovedretning, eller det bliver Kristiama
med Hamars samt Kristiansands stifter.
Da der i det foregående hyppig er hentet exempler fra
Norge, og da ligeledes såvel de vigtigste bergslag som mine
raler og fossiler er nævnt hver på sit sted, hvorhos også
flere almindelige geologiske forhold er omhandlede: skal nu
ikke i det følgende sådant gjentages, men kim henvises hvor
nødigt er.
Det søndenijeldslie
ligger mellem Dovre i nord, Kjølen i n.0., Langfjeldene i vest.
Mod s.o. hænger det ganske sammen med Sverige uden
nogensomhelst naturlig grændse.
Dette landstykke er virkelig afmærket ved følgende na
turlige grændser: længst n.o. ligger Kjølens lime med Vigel
fjeldenes kjæde og lange fjeldmarker, der udbrede sine høieste
flader pågrændsen helt ned til Faxe-fjeld. Mod nord stryger
Dovres retning tværsover landet. Mod vest ligger flere
fjeldgrupper efter hverandre, som samler sine vildeste toppe
om grændsen, nemlig først Jotunfjeldene, så Filefjeld og
Hemsedalsfjeldene, tilsidst de egentlige Langfjelcle, der danne
en opragende skifermur ovenpå det gamle grundfjeld midt
på ’ Hardangervidder fjeldmark, og som stryger sydover
Røldal ned i Årdals- og Jøsund-fjord.
I dette landstvkke således afgrændset opdages
snart følgende af naturen seiv mærkede aidelinger:
A. Det sydlige Norges grundfjeld i to dele, en del ø. og en
anden del v. for Kristianiafjord, Tyrifjord, Mjøsen. Her
optræder den livløse tids gamle skifere som de opnn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
