Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var for trängt, saa vi fik de To anbragte i en anden Kåta
og beredte os saa til Hvilen, liggende paa Rensdyrhud med
dito over os. Det var jo meget rart, men Hundene kilede ind
og ud allevegne under Teltet og lagde sig til Hvile over os og
vilde lege. Fraregnet, at det regnede ned i Hovedet paa mig
og trak i Ryggen paa Kamreren, havde vi det ellers deiligt,
navnlig då vi nseste Morgen kunde glaede os over 1 itubrsendt
Strompe, 1 Par Beenklffider med et Brandhul, 1 knsekket
Sol-skjserm, saa troer jeg ikke der var mere, men sove gjorde vi dog:
>Sä högt däruppe mellan fjällen
Allt under bl&a himlftpellen,
Där vinden bar sitt hus
Och m&nen tänder ljus
Och solen hälsar på om kvällen.»
Ved vor Opvaagnen bodes vi strax Kaffe af Huusmoderen,
der med Piben i Munden gjorde sin Reverents for sine Gjaester,
og saa gik det l0s med Conversationen. Indbyrdes tale baade
Gamle og Unge Lappisk, men til os sserdeles godt Svensk.
Det var smukt at h0re den Gamle siddende på sit Leie
efter Opvaagnen synge en Psalme aldeles rent og klart trods
de 71 Aar og förunderligt at hore hans fromme Resignation
overfor det Liv, han nu alene maatte troe og haabe paa. Med
dyb Foragt omtaltes de, der havde svigtet deres Fjelde og
ned-sat sig i Byerne. Hans Fornodenheder vare faa; han var glad,
naar han havde sit Kornbr0d, sit torrede Rensdyrkj0d og
Kaf-fen. Ja, Kaffen kunde han endda undvsere 14 Dage, 3 Uger,
men Tobakken, nei det gnavede Samvittigheden og gjorde ham
modlos. Hans Hvile var at lsese i Psalmebogen og
Testamentet, der stak bag om en Stolpe ved Leiet, og hans storste
For-n0ielse nogen Gang var at tale med »bättre folk långt ifrån».
Den h0ie Meeltold var han gnaven paa. I gamle Dage fik han
altid dansk Meel over Norge, nu var det ophort. Om vi
kjendte Lapfogeden, spurgte de os Alle. Den nye Laplov var
ikke skreven med Hjserte for Lappeme, der saae deres
Rens-dyrsgrsesning indskrsenket överalt og truet ved Bofastes
Tilla-delse til at holde Rensdyr, mente han. Sna fik vi Kaffe igjen
og virkelig bedre end jeg har faaet paa nogen svensk
Restauration. — Vi gjorde vort Toilette saa godt, Forholdene tillode.
Sw. Turistföreningens årsskrift 4894. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
