Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det inskrsenkede sig veesentlig til at lade Lommekammen gaa
gjennem Haarene, medens S. samtidig viste, at man kan gjore
Uret uden at synde, nemlig ved at tage hoire St0vle paa
venstre Fod, hvorefter vi gik paa Visit til de Andres K&ta.
Der var rummeligere. Foraeldrene vare beskjfflftigede med
at vaske Bernene i en Kjedel lunkent Vand, den ubetalelige
Lille Jonas paa halvtredie Aar skinnede af Properhed i sin
Rensdyrsnormaldragt med gren Vadmelskofte og spids Hue.
Han var pragtfuld og belonnedes med Brystsukker, gik meget
peent og takkede samt sang Gubben Noah for os. Vi jublede
af Henrykkelse og gav Gluntarne till Gjengjffild samt nogle
Bellmanske Sange. Huusmoderen nodte os paa det Ivrigste,
og virkelig forsvandt en Deel Kornbröd med Smor, Ost og
Reenkjod, hvilket sidste efter Etiketten brugtes som Dyppe til
Kaffen i Mangel af Kager.
Familiefaderen saa ganske vemodig til, da vi sang for
dem, saa fik vi ham igang med Bjornejagthistorier, og Tiden
gik for os paa bedste Maade.
Der var Folk tilfjelds for at drive Renerne ned og vise
os Indfangningen, men Veiret var for daarligt, og saa er det
umuligt. Vi maatte da bryde op og fik en Forer over
Skä-kerfjeldet.
Efter en hjertelig Afsked med de venlige, gjsostfrie
Menne-sker, der kun vanskelig paanodedes lid t Godtgjorelse, vadede
vi over Elven og drog op ad Fjeldet. Der flod Beekken ned,
som var Indalselvens forste Begyndelse, og lidt efter saae vi
Vandet flyde den anden Vei ad Norge til, ved hvis Gr®ndse#
vi vare og saaledes paa Vandskjtellet mellem Atlanterhavet og
den bothniske Bugt.
Der horte ca. 3000 Rener til denne Leir, og vi vare saa
heldige ät mode en Flok af disse. Et Par Hundrede gik i
Flok oppe paa den nogne Klippeflade. Deres Fode er om
Sommeren en bestemt Sort fiint Grees, om Vinteren Renmos
og Skjseglav. Det er Lappernes Sorg, at der er saa lidt af det
Sidste, siden Skovene er vsek. Det var saa let tilgjcengelit,
ra edens Ren mossen ofte kan vsere frosset i Isskorpe, naar
Frosten har indfundet sig efter To uden ny Snee. Saa kunne
Dyrene sulte ihjel i Sneseviis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
