Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Episoder fra Vinterlivet i Lapmarken - Bild 48. Hvilande renar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<!– FIXME: bild –>
EPISODER FRA VINTERLIVET I LAPMARKEN.
AF
KNUD RASMUSSEN.
I.
<!– FIXME: bild –> Det var höjt Vejr, Solskin og blikstille, –
blikstille, som det kun kan være i en Skov. Den
strængeste Tid af Vinteren var omme, og Solen
begyndte allerede saa smaat at brænde sorte Pletter
rundt om i det hvide Landskab. Ved Middagstid paa
rigtigt varme Dage faldt store, klare Taarer ned fra
de snetunge Grene, og Spetten, som vidste at det var
Varsel om Vaar, hamrede lös paa Stammerne af bare
Glæde. – – –
Men Sneen laa endnu mange Alen höjt overalt, og
Frosten spillede Solen fæle Puds, saa snart den
blot begyndte at dale; thi det var kun Marts Maaned,
– den lunefuldeste af dem alle tolv, – og der var
endnu langt frem till Vaaren.
Nede i en lille aaben Dal havde der samlet sig flere
hundrede Rener; de havde opgivet at rode Sneen op for
at faa Mos, og laa nu og dovnede, mætte, halvt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
