Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Episoder fra Vinterlivet i Lapmarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slumrende med slöve Öjne. Over al Ting var der en
underlig, tung-dösig Tone; man hörte kun Dryp paa Dryp
fra Træerne; Smaaelvene svedte sig ganske blanke i
Solbadet og den töende Sneskorpe knurrede ensformigt
hen i Vejret. Hele Naturen syntes at strække sig i dorsk
Velvare, som et stort Dyr, der har forspist sig.
– Men saa paa en Gang væktes det hele voldsomt til
livs. Stilheden blev brudt af voldsomme Hundeglam,
og med Kastevindsfart kom en Lap flyvende frem fra
Skoven. En höjtakket Rentyr slæbte ham af Sted, og
det lille Menneske löftedes og slyngedes til Siderne,
saa Skiene kun streifvis piskede hen over Sneen. En
Lasselökke havde snurret sig fast om Dyrets Takker,
og Lappen havde surret den modsatte Rebende fast om
Livet paa sig. – Nu bar det ned over Bakken fremfor
Skoven; – Renen sprang ud over en Skrænt og gav et
saa voldsomt Ryk i Rebet, at Lappen svævede flere
Sekunder i Luften, – som en Papirsdrage, der stemmes
mod Vinden i Storm. –
»Dit gale Spögelse! Dit stædige Asen! Holdt! Stop! Hu
– hej! !» –
Lappen skreg og spyttede af Arrigskab; han sled og
rykkede i Rebet, bremsede sidelængs, sank i Knæ,
satte sig paa Skiene, forbandende, skældende,
halvgrædende; men Renen hörte ingenting – den havde
faaet Öje paa Kammeraterne nere i Dalen. –
Men saa lige med et stoppede den op og vendte sig
hovedrystende og fnysende mot Skilöberen, der ikke fik
bremset, men rutschede uden om Renen med en saadan
Kraft, at baade Ren og Lap tumlede omkuld. – Hjorden
i Dalen skræmtes op og satte i Galop in mod Skoven;
Flokken bölgede hen over Sletten som et oprört Hav, og
deres Flugt bruste som Vindstöd gennem Skoven. Lappen,
der lynsnar var sprungen op, medens Renen endret
sprallede med Benene i Vejret, fik nu Magt over Dyret
og drev det i jævnt Luntetrav op mod Kaatelaget.
Swonni og jeg havde ligget i Kaaten og set paa det
hele. Vi holdt Middag og laa nu paa hver sin Side af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
