Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sti-Jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Føtta paa Ufyse hjalp ikke, den greide ogsaa Foten i alt Traakke vort
og ikke længe efter havde den Duoen igang med «Sjak», der havde
faaet formye Vand i Nasan, og saa bar det tilfjelds igjen. Hadde det
ikke været for Ufyses Skyld, hadde vi ikke mobiliseret, men nu gjaldt
det, og Svensken og Normænna la paa Sprang, saa det var et Syn;
men neigu om noen af os naadde fram lel. Vriharan gaar der end,
men Ufyse slog «Sjak» og hvis Fortjeneste var det? Ingen uten Toen
i Hvalpen.
Før vi kom til Storeli, var vi paa Liaset, paa den are Aasen af
Næsbyen i Hallingdal. Der var det to Hvalper, en Sætter og en Pointer.
Den sidste blev sendt til Sæteren fra Fjældet for Rusing, den anden
var som min gamle Hund, maaske bedre. Hvad kom det af? Toa igjen
Far, ikke andet end Toa; den ene hadde rette Toa; de var lige gamle.
Per Gulbrandsens første Sætter, et vakkert Dyr, var en Preller af
Guds Naade. Den Juling, den fik, var derimod ikke af Guds Naade,
men Hvalpen var og blev umulig, og ingen skal faa indbildt mig, at
nogen skulde faa «Pan» kureret for Prelling, ligervis som min «Stegg».
Jeg julte’n slig, at jeg skammed mig, og lod den siden prelle, naar jeg
bommed, men det var jo en Spore til at skyde bedre: thi faldt Rypa
var den tilfreds. «Pan» derimod gav en god Dag i enten det var Træf
eller Bomfallera.
Er naa ikke dette rart da, naar vi tænker paa systematisk Driving.
Stuedressur havde baade «Pan» og «Stegg», men jeg fik mangen vasket
Trøie i Solstegen for dens Skyld og gjør det ikke omigjen, hvis jeg
paany skulde faa en Stribok af en Hvalp. — — Den jeg nu har, fik
jeg ogsaa som Hvalp, den er noget ganske andet end «Stegg», baade
under Dressur og Jagt, stø som dertil og lydig helt fra første Stund.
Maaske derfor det ogsaa kan være berettiget her at paapege, at
Dressur af Fuglehunde i Samnienligning med Harebunde ikke er saa
ligetil, ihvorvel den selvfølgelig er ulige lettere at kontrollere.
Det vil maaske være den sig formentlig angrebne tænkte, Fritz
Huitfeldt, husvalende at erfare, at jeg ogsaa finder at maatte komme
med en Bemærkning til hvad jeg idag, 19/10 1910 læste i «Morgenbladet»
Nr. 580 under heading:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
