Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
blir Rovdyr, kaster sig med skrigende Tarmer over en stakkars Rype
og sluger den værre end det glubeste Dyr, derfor at Vilddyret, i Sær
deleshed der Nord, er vant til Hunger og kan greie den i utrolig Tid,
medens Mennesket i vor Tid mer og nier er bleven uvant med bvad
Hunger er, om det da i det hele tåget har været udsat for den i Civili
sationens Aarhundreder uden Sultekunstnerne og enkelte Undtagelser
af Ulykkestilfælder og Sygdomme og de, der i Vanvid negter tåge Føde
til sig eller ad den Vei vil fri sig fra Fængslets Mure; men dette at
med velberaad Hu gi sig Hungerens Kvaier ivold, det er dog det dum
dristigste af alt dumdristig og dette igjen alene for at vinde Ære og
Berømmelse for en Expedilion, der lig alle andre sætter sig et Maal,
men som dog lar Fornuften fangen og snur i Tide.
Med de gamle Expeditioner er det en noget anden Sag, thi disse
hører til Pionererne, og Hjælpemidlerne dengang var ganske anderledes
primitive end nu og Kjendskabet til en Expeditions Farer nær lig Nul.
Nu er det anderledes, Expedition paa Expedition har hostet nye Er
faringer og de kommende har nyttiggjort sig disse i Udstyr, i Mad,
i Alt, saa Skjorbugen nærsagt er en Saga blot og Tab af Menneskeliv
ligeledes. Hvorfor da irodse, hvorfor være stivnakket og søge farlige
Eventyr der, hvor Døden er mer vis end andetsteds? Der hvor saa
godtsom ingen Plante gror, der ei’ Forholdene ikke som paa Robert
Kruses 0, og der er Toilettet et ganske andet. Paa hans 0 trængtes
ingen Beskyttelse saagodtsom mod Fienden deroppe, Kulden, og han
fandt sit Bord dækket hver Dag med herlige Skaldyr og andet Namnam.
En ganske anden Sag er det, hvor en Del Idrætsmænd lægger
ivei paa det uvisse og ifølge Planen afskjærer sig Retrætten for ved
den at tvinge sig frem til Maalet, som Tilfældet var med «Tværs over
Grønland», der hvor hver Mand var forberedt paa, om ban raakte ud
for et Uheld af alvorligere Art, at lade Revolveren lose op, thi at faa
en extra Mand paa Læsset og dermed ogsaa en mindre til at dra, kunde
blive Døden for dem alle. Det er grei Skuring, men at gaa stabeint
ind i Slidet som Mylius, Hagen og Brønlund gjorde, stabeint ind i Mad
strævet, hvor der er smaat bevendt og ukjendt og hvor en Oversomme
ring var vis, saaledes at ogsaa Slidet gik ud over Skodon og ellers det,
som tilhører Kroppen der Nord for at existere, det er Vanvid, men paa
samme Tid stort, i Særdeleshed for de af dern som vilde snu, og ogsaa
for den som vilde frem. Unegtelig ligger der noget enestaaende djervt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
