Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
kom der endelig bestemt. Nei hvorfor det? var mit Svar, er ikke en
Bøling bedre? Jeg havde nelop set en Del lyse Sandkorn langt, langt
i Fronten, men endnu ikke faaet undersøgt om Sandkornene bevægede
sig. Bøling, svarte de, hvor ser Du den? Ret frem og pegte i den Ret
ning, hvor den fandtes. De lo Stener sagde de; Ja, men Brød
ogsaa, gav jeg til Svar. Brød? og de lo mig op i Ansigtet. Ja,
er I ikke sultne kanske efter den lille Ghocoladebiten ved Stenrøsen,
saa spiser jeg alene og slang i det samme Randselen i Lyngen. Der
blev Opstandelse, da Sikkelsdalslraktementet ogsaa viste sig her med
Undtagelse af Surmelken, som de nok ogsaa gjerne havde slugt.
Og der blev Prat om mine Stene, og de Io da jeg paastod, der
var Liv i dem. Ja, se nu bare de hvide der, ser I, nu er det bare en,
vent lidt blir det snart igjen to, og saa talte de 3—4—5 og sprat op,
skreg Hurra og Mad, Mad og Hurra igjen, og der blev Kraft i Lægger
og Pust i Bringe og gudsigforbarme hvilken herlig Stund, da vi drog
gjennem Bølingen nedover mod Fælægeret og saa træn over Tærskelen
og saa Mannikke igjen. Der blev Æting og der blev Søvn, men før
denne sidste en inderlig Tak for Udgangen af Flyfærden.
Slig kunde Resultatet med de tre været om en af dem havde sat
Bokkeben, hvorfor ellers er Tallet 3 der? Havde Hagen været Stribokken
og smid, Brønlund havde ogsaa streiket og Mylius havde levet; thi om
nogensinde er Streik, hvor det gjælder Liv, berettiget om det ellers
ogsaa til sine Tider kan være det i Handel og Vandel. Vi sidder
i vore Stuer midtvinters og ser det fyker ude og hører det ule, vi, de
færreste af os ved vel hvad det vil sige at gaa med Ærgjerrigheden i
sig og slide ondt, men grøsse i os gjør det vistnok ved alle disse Skil
dringer om Farer der Nord paa nylagt Is paa Fjord og lumske Revner
høit til Veirs og alt det andet af Elende, nåar Uveiret sætter ind, men
alt dette og til og med det at Livet en Dag slukkes for en eller anden
i Kampen om Nordpolen, det hører til og det er det, som sætter Piffen
paa det hele og gjør en Nordpolsfarer og den til Sydpolen til en Sagn
figur og en Helt, som i fordums Tider vore Vikinger; men at lægge
ivei som disse tre, nåar Madsækken er tom, lægge ivei did, hvor ingen
Menneskefod før har traadt, paa Maa-Faa op imod Pearys og Astrups
Moskus-Land for der at berge Livet og naa Maalet, kartlægge den
manglende Lænk, det er Vanvid om noget er Vanvid, det er værre end
Andrée’s Færd; thi uden Mad og Tilbehør er Helten ingen Ting, Helten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
