Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Stupa. 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Ryggen sin havde han vist dern alle og ladt dem høre Knaldet fra sin
Rifle i Dot, Langemari, som en kunde fristes til at kalde den, i Sammen
ligning med Stupas egen Høide.
Han havde gode Forhaabninger til den 10/g, da vi skulde mødes.
Jeg tvilte paa det, da han havde holdt «Sleip» i Baand inde den meste
Tid og paalagde ham forøvrigt at tåge Jagten med Ro, thi for os begge
var Ungdomstiden forlængst lilbagelagt, og intet æggende Ord kunde
mere friste ham eller mig til et Ryg-Syning indbyrdes eller med andre.
For mig var det paa en Vis en Opfriskning fra 70—80 Aarene
disse Dages Vandring med Helge Stupa, som nu kom, idet vi drev den
saa benævnte Skræppejagt, tog med os hver vor Proviant og Ombytte
og lagde os der hvor vi kom til Kvelds; men det var en Opfriskning,
som gik ud over Rygstykkerne, især nåar vi drog op de bratte Aaser,
som Terrainet om Todøla bestaar af og Stigningen op fra Næs for at
naa did ind.
Tidlig 10/9 drog jeg fra Næsbyen ned til Hallingelven, da Helge
kom springende efter mig i lette Sprang. Han havde været tidligere
oppe end mig og var reist over for at høre om jeg var kommen. Kort
efter var vi i hans Stue, og «Sleip« var ellevild ved Synet af mig med
Bøsse og Skræppe. Flelge gjorde sig istand, lagde sin Øx med kort
Skaft i Skræppen samt Bryne til Kniven, slang Langemari paa Ryggen,
hvor Skræppen allerede var placeret, og vi seg opover Aasen i lang
somme Steg med Hvil et Par Gange og Smaaprat imellem om snart
det og snart det i Jagt og i andet fra før og fra nu og tog saa bent
over til Helskogen, hvor «Sleip» fik op.
En infernalsk Vind havde nelop tåget i med Kast og Sus, saa
Intoneringen af disse Strofer, som Helge Furuseth anser for alt andet
at være end’ Sports-Strofer, forsvandt ligesaa hurtig som Smaaen Stupa,
der smurte Haser nedover Furuhausen vi stod paa, mens jeg fulgte min
Taktik først at faa greie paa Greia og indrette mig derefter, thi at
storme afsted slig ved første Glæfs tilhører kuns Ungdommen og som
det viste sig ogsaa Smaaen, hvis Fjæs forøvrigt ikke har saa liden Lig
hed med «Jo Gjende» i Kasparis «Høifjeld».
Vinden øget og øget og var gjennemtrængende kold efter den
vaskede Trøie, som Aaserne havde givet. Jeg tog paa mig Uldvesten
og slentrede omkring der paa Høiden i Solskinnet, iagttagende Høstens
Farver og lyttede til de sparsomme Røster fra de bevingede og Vind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
