Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Stupa. 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
stødenes Sus i Furutoppene og Stammernes Knurk og Gnissing, hvor
de støtted mod hinanden og Vinden fik Tag; slog mig ned ved en eller
anden god Opkomst for en Stund, om Dyrene skulde søge op og ind
paa Vidderne mod Strøen. Seiv om Tiden syntes langtækkelig under
al den Uvished og Venten og den ene Time gaar efter den anden, saa
er dog Bevidslheden om at Hunden er væk og Kammeraten med op
muntrende.
Det var langt opover og indover og fra mit Stade hørte og saa
jeg vidt omkring mig til alle Kanter, og desuden var jo Letvinten paa
Frifod og kjendt med Elgens Streifing der i Markerne, saa »Sleip»
vistnok ikke skulde resikere at bruge Maalet sit forgjæves, om Dyrene
rimlige og ikke lagde slabeint paa Sprang Timen lang.
Jeg fik Ret i min Taktik, men det tog Tid; tin først efter 3 Ti
mers Forløb fik jeg to Søk langt nedenunder mig, ligesom hinsides
Todøla, og en Stund efter nogle Søk igjen, men saa et i Skrig som
nåar Elgen lægger paa Sprang. Drog mig saa nedover sagte, lyttende,
da det hørtes som kom de nærmere disse «Sleips» Søk, og jeg svinted
tilbage til den nærmeste og bedste Opkomst i Bratlændet. Stod der en
Slund, til igjen Losen syntes holde sig for Alvor nedenunder, omend
skjønt «Sleips» Boffer var rommere og nærmest tydet paa Ugreie i Stellet.
Drog saa for Godt nedover i næste Opkomst, da jeg vel halvveis der
nede fik Bofferne temmelig nær ind paa mig, gjorde mig klar til Skud og
fik Øie paa «Sleip». Længere borte under Aasen boffer den igjen, saa
paa Sprang efter for at faa den ind, thi nu stod det klart for ’mig, at
den var paa Retur og søgte finde vore Spor. Omsider laa den ved min
Side, temmelig udpumpet, fed som den var bleven af al den Slillestaaen
i Baand, og saarbent af Stuegulvets Flade og Tunets Græsmasse. Vi
tog en længere Pust og kom os frem til Todalen ud paa Eftermiddagen
hvor Helge Stupa var indtruffet ’/. Time før os, efter at have streifet
omkring paa Høiderne ovenfor, uden at faa et eneste Glæfs.
Morgenen efter var det fint Veir og ind i Storstuen mod Strøen
bar det; men fattigslig* var det paa Mærker efter Dyr, til vi ud paa
Eftermiddagen kom i god Trakt med mange Visilkort og netop leverte
ogsaa, saa vi alle tre havde de bedste Forhaabninger. Henimod Sole
fald var vi inde paa Kjorestuen vor ved Langevand, hvor jeg over
nattede, men Helge drog til Sæteren sin midt imod. Da han om Mor
genen mdfandt sig, kunde jeg fortolle ham Granden til, hvorfor vi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
