Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Stupa. 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Byttingen blev imidlertid ikke gammel hjemme, Hønsedræber som den
ogsaa viste sig at være, og jeg slåp trækkes med det styggeste Exem
plar af en Bastard, jeg nogensinde har været ude for af de Hunde, jeg
liar havt eller provet, eller med andre drevet paa Elg.
Nu er Pladsen ved Hundehusene paa Gullaug optaget af to præg
tige Emner for Helges og mine Færder kommende Aar, kan være jeg
da faar se ham i Los, kan ogsaa være jeg da faar høre Smellen af
Langemari, men det skal vi nu bli to om.
Naar nu her indtages et Par Stykker om Vaarjagten fra den Tid
denne endnu kunde drives her i Landet, udtaget af N. J. & F. T for
1892, da illustrerer jeg gjerne mine Indtryk hin Gang med Billedeme
af «Alo» og Johannes Lilleaasen.
Vi tre har havt mange glade Slunder sammen, «Alo» ogsaa i Tam-
Jagten herhjemme i Parken paa Ræv, da de fire for Alvor skulde slutte
sine Dage ved en passende Anledning, og lidligere nåar vi ved «Alo»s
Hjaelp indfangede disse igjen, enten hernede eller oppe i Skogen, og
hvor «Alo»s Jag gjennem Gaderne såtte alle i den allerhøieste For
undring, og Johannes Lilleaasen, som for «Alo» maaske har knækket
de fleste Harer og Ræver, idet Longfellows Tid om Helligdagene ofte
vai- nære optaget i Festivitas end af Huberti og Dei’ Aand.
Paa Trakterne heromkring har vel faa Navn som dette «Johannes
Lilleaasen» eller «Lilleaasen» eller blot «Johannes» saadan Klang blandt
Harejægere som netop disse, hvorfor jeg vel tor være berettiget til at
presentere hans Træk her, nys tagne, og dette da saameget mere som
jeg har mange Minder tilfælles med ham derude under det store Hvælv
ved Dag og ved Nat, ved Gry og ved Kveld med Bøsse og Stang og Lyster.
Johannes Lilleaasens Alder horer nu til Veteranernes, men hans
Hang til Skogen hører til Ungdommen i ham og Ungdommen vil i hans
Selskab derude i Naturen rinde, at Jagten er et konserverende Element
for Krop som Aand.
Longfellow og Svarten er vel de, som maaske har de Heste Minder
fælles med Johannes ved Siden af Sophus og saaledes kan riste hans
Runer paa Jagtstigen, men nu, da jeg er i det heldige Tilfælde at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
