Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Helge Stupa. 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
sammen, derfor at Hvalpen, vi havde med, ikke kunde holde tæt paa
Fugl, saa det smittet ogsaa paa «Fin», der dog efter en passende Tilrette
sættelse holdt sig fra slige Galskaber. «Krans» kom derfor i Sælen
igjen, og som vi senerehen kom op paa en Pynt varskoede Johan Aure
os om Eigene han fik Øie paa et Par Hundre Alen borte. Hurtig som
Tanken reves Byksflinten fra Axlen og Expresløbet fik Matning, idet
jeg samtidig ordinerte Hvalpen sluppet. Koen var allerede væk og
Oxen, et vakkert Exemplar, forsvandt bag et Hufs i samme Nu som
jeg fik kastet til Øie; men Helge med sin ladde Langemari saa ned i
Søkken og ikke paa Ranten, hvor Eigene var. Nu lovede vi os, trods
denne Støkking, et godt Stykke Arbeide af de unge Hunde, som hver
fra sin Kant, i hurtigste Fart såtte efter. Men hvad blev det til? En
Skuffelse, da de begge kom ind 10 Minulter efter. Saa drog vi efter
paa Sporet en Times Tid, blev gørleie og kom lii Todalen indunder
Kvæld. Der ser Du, Helge, en kan miste Skot om en gaar med lad
Bøsse ogsaa. Ja, Uløkka kan jo være ude, og da er det vel bedst at
gaa med tom Børse, nåar flere ifølge alligevel, gav han til Svar. Se
det var jo bra at høre, men ser Du Helge, det er nu ikke alene det,
som gjør Udslaget da; thi for gode Hunde trænges intet Skud i Udtaget
om end dertil gaves Anledning, thi da vilde jo en hertig Jagt med al
dens Spænding med et være slut. Vel nok saa, at der maaske kort
efter kunde gives Anledning til en slig Jagt om ikke for sent paa Dagen,
men se, det hører jo igjen til det Uvisse, og hvorfor ikke da ta det
man har og nyde af det?
I dette Tilfælde derimod vilde det for Hundene været bra, om jeg
havde havt lad og Du havde seet, det medgives.
Næste Dag drog vi til Bygds i godt Elge-Lænde, efterat have tåget
Farvel med Johan Aure, men «Krans» var om maaske værre paa Fugl
end nogensinde, lig paa Hønerne hjemme, hvor den gjorde sig umulig.
Det er det samme, sa Helge, jeg bytter Hvalp med Dig, jeg liker Bikja
og vil prøve om jeg ikke skal faa banket Fantegreia ud af den. Men
slig en Bytting, som den jeg fik, har jeg ikke seet Magen til nogensinde,
og Helge maatte seiv le, da han bragte den til Toget. Lignet noget af
en sort Sætter, men mere lurvet og kantet, skulde være Søn af «Sleip»,
hvis Navn den bar; Moren var nordfrå og ramsort, herlige Staaører.
Uden Tvivl var der her Ugler i Mosen, thi det forrige Kuld under «Sleip»
viste svarte Udstillingshunde, rigtig prægtige, stramme og vakre Dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
