Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Vaarjagt”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Velvære som af et Liv uden Savn, en Følelse af helstøbt Lykke, et
Lyspunkt i Tilværelsen. Og der vi saa efter en f Times Gang naaede
Skogen hvor Bygdeveien slutler, hvor var del velgjørende at strække
sig lidt i Lyngen og se alle de rødmussede glade Ansigter rundt om
sig, og Hundenes Glæde, der de gned sig ind til os snart med Hovedet,
snart med Bagdelen, eller væltede sig paa Ryggen, krumme denne til
begge Sider lig en sprællende Fisk og kave med Benene iveiret for kort
derpaa at skvætle op og nyse affekteret. Saa såtte de sig igjen, saa
ind i Skogen, skottede, saa paa os igjen som mente de: «Naa, skal
vi bli liggende her da»? Men da vi saa reiste os, hoppede de op paa
os og gjorde sig til med Nysing og anden Laat, saa det smilte i os alle
og lettede Fødderne kjendelig under os paa Kjærreveien op mod Grøsland.
Skumringen faldt mer og mei- paa, medens St. Hans Ormenes
Skin i Lynget var en idyllisk Adspredelse for Tanken under Marschen.
Jeg erindrer, jeg talte nogle og tredive Stykker, og Insekttheologen, han
med Skuldrene, fandt det rent forbausende at paatræffe saapas mange
saavidt tidlig paa Sommeren; men jeg skyndte paa i Spidsen, jeg haabede
at naa ind til Grøsland endnu medens Rugdetrækket gik, thi de spredte
Træk hist og her paa Veien var ikke fristende nok. Mange Træk var
der saaledes ikke igjen, da jeg endelig naaede frem; netop opkommen
paa Posten kom en Rugde i skjærende Fart en fem —seks Alen over
mig, saa jeg saavidt fik slænge et Bagskud efter den. Letningen opgav
jeg straks, thi det var allerede for rugdemørkt. Et Skud til fik jeg,
men dette paa langt Hold, og steg saa kort efter tomhændet ind til
Kammeraterne, der nu holdt paa at stelle sig for Natten, eller rettere
sørge for en liden Lur før Jagten sludde begynde. Trine lovede at have
Kaffe færdig. og Petter, Manden hendes, at vække hende nåar han kom
hjem fra Tiurspillet.
Sov gjorde vi godt den vesle Stønna vi sov, ialfald vi, der laa
paa Gulvet og fik strække Benene, men haardt var det at slaa Øinene
op og se hele Stuen solbelyst; det sved i Øinene, gjorde det, saa en
maatte lukke dem den ene Gang efter den anden og gni dem stundom
til for at faa myknet dem ep. Tallerkener og Kopper stod der allerede
færdig paa Bordet, og Trine derborte i Kjøkkendøren spurgte, om hun
skulde slaa Kaffen op. Saa blev der murring og jesping og strækking
og surmuling paa enkelte, medens andre forsøgte sig paa Vitser, men
det gik ikke, og nogle skvat op som Raketter, nogle sa jeg, ja maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
