Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Paal“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
nær sagt, men vistnok en fra Far og Mor af bortskjemt Gut, Odels
manden, nu adskillig til Aars i Udseende, men i Alder en Smaagut
mod Paal, var i sine yngre Dage en ivrig Elgskytter, nu derimod, at
se til, ikke ulig en feit Bjø’n i Hamfælding, mente at Paal baade kunde
bære det og det og en Sæk med en Slump Poteter i atpaa. Jacob,.
Bror bans, en tørmager Sterkas, en af Lands første Elgskyttere, stemte
i med mig, at nu fik det være slut paa Paasælinga, og saa sæla vi
Paal af igjen vi to, lod ham i Stedet faa Bøsserne vore og «Hei» at
leie, stoppede en Del «Kantufler» hist og her i Skræpperne, Oles saa
ledes ogsaa, delte derpaa Paals Byrde mellem os, og bad saa Karen
med Fiskespandene rusle ivei.
Omtrent halvveis til Velmund var Nyveien færdig. Mesteparten
af den var nu bar for Sne og Is, blot inde i de tætteste Gransnar af
den sterkt hugne Skog laa der endnu Rester af Vinterdragten tilbage.
Paa den færdige Del af Veien var det let at gaa og Stigningen var
chausé-mæssig. Ved en større Bæk tog vi første Hvilen og skiftede
Vand paa Yngelen. I den svale, rene Vaarluft, nåar Solen varmer,
og den tunge Byrde faar Ryggen til at verke, og Sveden tvinges uå
af alle Porer, er det en Nydelse at slænge sig ned ved Granroden der
paa Mosen og strække sig til Bækkens Brum og Bogfinkens Sang
der tæt ved.
Bogfinken ja, den er Vaarens Sanger par ekscelence, hele Døgnet
rundt saagodtsom priser den Vaaren i sine friske Strofer, tolker Vaar
stemningen saa præcist, saa fuldendt, saa klart som selve Mailuften
med al sin Renhed og Varme. Og Sangeren seiv, dens Dragt med
de harmoniske Farver, den er jo Vaaren hel og holden i et og alt,
intet i den mangler, hver Nyance i Vaarfarverne fra dens Omgivelser
fører den med sig i sin vakre Klædning Aaret rundt, uomskiftelig til
hver en Tid, om Sommeren for i det brungule og lysegule at minde
os om Bregneme og Daufonden, om Sneflekkerne i det hvide og Mosen
i det grønne, og om Hosten, nåar den er taus denne Sanger, nåar den
tripper om paa Markerue nede i Bygden med Ungeflokken sin, er
Dragten der for at minde om Vaaren, hvorledes den da sang sig ind
i mangt et Hjerte, mangt et Sind og mangens Tanke, og den vævre
Fugl hilses af de mange med Ømhed og Fryd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
