Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Paal“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
Den kjender vel knapt den nordiske Våar,
som Bogfinkens Farver ei ret forstaar;
det hvide, elet brune, det grønne i Dragten,
det minder om So], der om Vaaren faar Magten,
det minder om Vinterens snehvide Flade,
om Vaarens førsle jomfruelige Stade;
nåar alt er bart og graat og brunt,
og nåar det grønnes og bliver lunt.
Og Skogsanger er den af første Rang’,
fordi at den synger Dagen lang;
fra Sol staar op til Sol gaar ned,
altid, altid er Bogfinken med.
Fordi den først af alle kommer,
fordi den synger til langt paa Sommer,
fordi dens Strofer om Vaarluft minder,
det varme, det kjølige i Strofen vi finder;
fordi den er kjendt af alle i Landet,
fra Grænsen og ud 131 havsalte V-andet
er Bogfinken alle til Gladde og Fryd,
velkommen va3re du Trækfugl fra Syd.
Med Paal havde jeg saagodtsom ikke pratet under hele Marschen,
idet «Hei» havde sørget for at trække ham foran os andre, men nu,
«la Ole lettet Oppakningen sin med en Flaske 01, og Paal skulde have
sin Andel af Buttelen, kom Munden hans paa glid og Pipestumpen op
af Vestelommen. Det der ikke mindre forundrer en med Paal er hans
Lydhørhed, kvikke Svar og Tjenstvillighed, og hvis blot Tandgaren
hans havde holdt sig ligesaa god som alt det øvrige paa’n, vilde man
have været komplet i Vildrede med Hensyn til hans Alder. Ole var
imidlertid den, der tilsyneladende mest lod sig bedrage af hans Udseende,
der han, idet vi igjen labbed ivei, overlod Paal at bære ogsaa sin Bøsse.’
Ikke langt ovenfor kom vi ind paa den ufærdige Vei. Her var
tungt at gaa og paa sine Steder som en Svinesti effer Regn. len
Bæk skifted vi paanyt Vand paa Yngelen, eller, som Ole kaldte dem,
Barna sine; thi andre havde han ikke, men saa har han til Gjengjæld
en ustyrtelig Mængde hvert Aar at sørge for af det Slags. Oppe paa
Hvilebjerget, en for Hvile indbydende bar Del af Mor Norges faste
Substans, beliggende ved Gamleveien paa Høiden, slog vi os igjen ned
Qg nød derfrå den henrivende Udsigt med det vakre Bjonevand i For
grunden nedenunder os med de med Skog rigt klædte Aaser bortover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
