Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Paal“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
eller hang paa, til den blev tågen af. Fed var den, gulagtig under
Bugen, rund og mørk paa Ryggen og kort i Form.
Oppe i Lille-Bjørnsjø pulrede den rigtig tæt blandt Siv og Liljer,
slog efter saa det var en Lyst og gav Lyd fra sig, nåar den blev befriet
fra Fluen. Men tilsidst blev det mere og mere stilt for den, kun læn
gerere ude, hvor vi ei kunde naa den med vore Kasi, pulrede den endnu
af og til, men ogsaa der slilnede den ind. Mørket var nu paa det
høieste og Kjøligheden indtraadt. Paa Stien langs Tjernet Iraskede vi
videre, men ved Enden af det, nede i en Myr, pegle Jacob hen paa
noget tæt ved Vandkanten. «Ser Du det», spurgte han. «Ja vel»,
svarede jeg. «Skulde tru om det ikke er en Elg. der beiter Vand
planter»! Stod en Stund og belragtede Fortoningen, ledde Paal og
Nils det, syntes af og til den rørte sig ogsaa; men da vi gik nærmere
ind paa den og til Siden, viste det sig, som saa mange Gange ellers,
at være el Fantasifoster af Gjenstande, der i Mørket omskabes baade
til ligt og uligt.
Skuffelsen var stor, da vor Søgen efter Baad i Store-Bjørnsjo var
forgjæves. Fra Dammen af saa jeg udover det i Sommernattens Mørke,
der det laa med en let Vanddamp over sig som et Brudeslør, rolig og
stille med Skog rundt om helt ned til Vandkanten. Om vi lavede os
en Flaade? Men med den kunde vi jo alligevel ikke komme langt, og
det var jo ligesaameget Naturen det gjaldt som Fisket. Vi fandt os i
vor Skjæbne, stak os ind i en faldefærdig Damhytte, gjorde lid, spiste
og forsøgte slumre bedst vi kunde.
Grøsne, en Stund før Solrending, gjennem Dug og Ølrøg, drog vi
tvers gjennem Skogen paa den anden Side Lille-Bjørnsjø, under det vi
ind mod Hauken i Ø.st hørte Tranernes trompetlignende Lyd paa Myrene
der. Morgenstund kan være bra nok, men den duster nu alligevel ikke
stort uden efter tilstrækkelig Søvn og passelig Frokost. Smaafuglenes
Kvidren forekommer en da ellers søvndyssende istedetfor vækkende og
Solen blændende istedetfor straalende. Frokosten, som vi indtog dernede
ved Farkosten, hjalp jo for en Del paa Tingen, men det var nu alligevel
ikke Søvn da, og da bliver Dagen hverken Fugl eller Fisk. En Lom
var den første heldige, der undgik Riflen og længere henne to Traner,
som jeg, under Luring indpaa, slurvet blottede mig for, og endelig en
Andefamilie, som vi ikke ænsede. Fisken, der i Nattens Dunkelhed
havde rendt sig fast i Maskerne, halte vi op eftersom vi gjorde Runden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
