Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:vi
15
b idende Kunster have ikke faa Kvinder udmærket sig.
ledes Angelica Kauffmann og Rosa Bonheur, for ikke at tale
om den store Skare af Skuespillerinder, Sangerinder og Dan-
serinder, som have glædet deres Folk, ja til Dels vundet Ver-
saa-
densry.
Hvor lidt man endnu fra Statsmyndighedernes Side er
villig til at erkjende Kvinderne som ligestillede Væsener, ses
bl. a. af den meget sjældent forekommende Uddeling af
Ordene r til Kvinder
ere mest Hofdekorationer. I Frankrig var der dog 1883 12
de enkelte særlig kvindelige Ordener
kvindelige Riddere af Æreslegionen, deriblandt 5 Nonner og
Malerinden R. Bonheur (siden 1865); i Belgien to Riddere af
Leopoldsordenen, og i Septb. I884 gav den engelske Dron-
ning en Kvinde i Indien den indiske Kroneorden.*) Men i
Danmark er der aldrig blevet tænkt paa Sligt. Vel fik Fru
Fleiberg i Novbr. 1882 Fortjenstmedaillen i Guld, endog med
Tilladelse til at bære samme, og de sønderjydske Kvinder, som
1864 havde udmærket sig særlig ved deres Omsorg for de
saarede Krigere eller paa anden Maade lagt deres Fædrelands-
kjærlighed for Dagen, fik en egen Dekoration, nien et Rid-
derkors —
nej det var umuligt.
Det er ikke fornødent her at gaa nærmere ind paa disse
Enkeltheder, og vi ville derfor gaa over til Spørgsmaalet om
Kvindens Forhold til det offentlige Liv, som det udfolder sig
i Stat, Kommune og Kirke. Naar Kvinden skydes til Side,
hvor Talen er om Stillinger, som hun efter al Rimelighed kun
undtagelsesvis vil komme til at indtage, er det ikke underligt,
at man ogsaa holder hende borte fra al umiddelbar Indfly-
delse paa disse Omraader og negter hende Rettigheder, som
hun snarere kunde ventes at ville bruge jævnlig, og som vilde
sætte hende i Stand til at gjøre sig virkelig gjældende. Man
tør dog ingenlunde paastaa, at de offentlige Anliggender ikke
vedrøre Kvinden ligesaa vel som Manden. Er Fædrelandet
maaske ikke ligesaa godt Kvindens som Mandens ? Er Fol-
kets Ære, Velvære, Fremtid ikke hende ligesaa magtpaalig-
gende? Vil hun ikke ligesaa fuldt komme til at lide ved dets
Nederlag, end sige dets Undergang? Viser ikke alle Tiders
*) Knjrlislnvomans Review. 1883. S. 421 ng 383, samt 1884. S. 431.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
