Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Erfaring, at Kvinderne føle sig mere rodfæstede til Landet end
Mændene, og at disse afgive den langt overvejende Del af Ud-
vandrerne? Kræves der ikke ligesaa fuldt Skat og Afgift til
Stat og Kommune af den Kvinde, der har en Ejendom eller
særlig Formue eller driver en selvstændig Næring, som af
Manden? Hvorledes kan man da med Billighed negte hende
Del i Raadigheden over de Midler, som derved indkomme?
Pligt og Rettighed bør jo dog fornuftigvis følges ad.
Der gjøres vist nok af og til den Indvending imod Kvin-
dens Adkomst til Valgret og særlig politisk Valgret, at hun
ikke har nogen Værnepligt; men aldeles bortset fra, at man
jo ellers ikke stiller Valgret og Værnepligt sammen, og at
Ingen tænker paa at fratage den store Mængde Mænd, som
ikke nogensinde komme til at gjøre Soldat- eller Krigstjene-
ste,*) deres Stemmeret, kan man visselig med fuld Føje gjøre
det Argument gjældende, som et Steds er blevet udtalt af en
svensk Digter**), at for hver Soldat, der staar i Hærens Ræk-
ker, har en Kvinde en Gang sat sit Liv i Vove, og har saa-
ledes end ikke hver enkelt Kvinde, saa har dog Kvindekjøn-
net som Helhed en Værnepligt at udøve, der godt kan sættes
ved Siden af den mandlige.
Jeg ser derfor ikke, at man med noget Skin af Ret kan
gjøre gjældende, at Kvinderne bør udelukkes fra Valgret af
denne Grund, og Spørgsmaalet bliver da, om der kunde ven-
tes væsenlige Farer eller Ulemper for Samfundet af, at man
indrømmede dem, hvad de ellers havde billigt Krav paa, eller
om der ikke langt snarere vilde komme gode Frugter deraf.
Kan Nogen fornuftigvis tvivle om, at Lovgivningen hidtil har
været og endnu er stærkt paavirket af Kvindens Udelukkelse
fra Deltagelse i det offentlige Liv. Det er nu lidt over 27
Aar siden, at Kvinden herhjemme paa en Gang fik lige Myn-
dighed og Arveret, samt lige Adgang til Næringsfrihed som
Manden, nemlig ved tre Love af29deDecbr. 1857. Myndighe-
*) I Tidsrummet 1880—80 bleve \ ed Sessionerne vragede ialt 56,346Vær-
nepligtige, d. v. s. imellem 18 og 34 pCt.; ved Sessionen i Efteraaret
1884 vragedes 4,305 eller 27 pCt.
**) For livarje landets son, bon skankte lifvet,
bon redan vågat sitt — se der motivet.
Olof Stig Trakol. 1870. (Tidskrift for Hemmet. 1871. S. 391.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
