Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8
skejeiser, som de ikke ville tillade det »svagere Kjøn<-, men
at de dog samtidig vilde have det i deres Magt saa vidt mu-
ligt at sikre sig imod mislige Følger? Er det ikke en skam-
melig Uret, naar Lovgivningen ved et uægte Barns Fødsel
kaster ikke alene hele Skammen, men ogsaa den overvejende
Del af Byrden ved dets Underhold over paa Moderen til liden
Baade for Samfundet som Helhed, men til stor Bekvemme-
melighed for den paagjældende Fader? Og dog staar vor
Lovgivning i disse slibrige Forhold højt over flere andre Lan-
des, særlig Frankrigs, som fuldstændig tager Parti for Man-
den og f. Ex. lader den ugifte Moder aldeles i Stikken. Det
er ogsaa kun faa Maaneder siden, at en ny fransk Skilsmisselov
gjorde Ende paa et oprørende Misforhold imellem Mandens
og Hustruens Ret. Hustruens Ægteskabsbrud var i sig selv
tilstrækkelig Grund til Skilsmisse, men Mandens kun, saafremt
han havde ført sin Frille ind under Hjemmets Tag. Med
slige Exempler for Øje maa vel Enhver indrømme, at Mæn-
denes Eneret til at give Love øver sin aabenbare Indflydelse
paa Lovenes Indhold, og at Lovene paa mere end eet Om-
raade vilde faa et andet Udseende, saafremt Kvindérne havde
en Stemme med i Laget.
Derfor har ogsaa Tanken om at give Kvinden Valgret
i den sidste Menneskealder arbejdet sig frem og er allerede
delvis kommen til Udførelse i England og Nordamerika, samt
ganske svagt i et Par andre Lande. Spørgsmaalet blev for
Resten allerede rejst i Frankrig under den første Revolution,
idet en Del Kvinder 1789 indgav et Klageskrift*),hvori de
gjorde Paastand paa selvstændig Valgret, fordi en Mand lige
saa lidt kunde repræsentere en Kvinde, som en Uadelig kunde
repræsentere en Adelsmand eller omvendt, eftersom begges In-
teresser vare modstridende. To Aar senere indgaves et nyt
Andragende til Nationalforsamlingen om fuld Ligestilling"’*),
og snart efter Forfatningens Udstedelse krævede Mad. Marie
Olympes de Gouges i et Flyveskrift en særlig Erklæring af
Kvinderettighederne: »Kvinden er ved sin Fødsel Manden
lige i Rettigheder og bør vedblive at være det. Hun har Ret
I
i
i
:>
!
1
*) Caliier des doléances et réclamations des femme?. 1789.
**) Requéte des dames å l’Assemblée nationale. 1791.
f
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
