Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
til at bestige Retterstedet og bør derfor ogsaa have Ret til
at bestige Talerstolen.*) Hun giver sit Tilskud til Skatterne
og maa derfor ligesom Manden kunne kræve Regnskab for
deres Anvendelse. Condorcet og Sieyés støttede Kvindernes
Krav, men Revolutionens andre Ledere vilde ikke indrømme
disse, skjønt Kvinderne tog en ikke ringe Del selv i Revolu-
tionens mest stormende Optrin, og enkelte øvede en
meget
væsenlig Indflydelse paa Udviklingens Gang. Den Førstnævnte
udtalte i sit efterladte Skrift (»Ksquisse d’un tableau historique
des progrés de 1‘esprit humain«): »Iblandt de Fremskridt af
Menneskeaanden, som ville have størst Vigtighed for Almen-
vellet. bør vi regne den fuldstændige Udslettelse af de For-
domme, som have grundlagt en Ulighed i Rettigheder mellem
de tvende Kjøn, til Skade endog for det Kjøn, som derved
begunstiges. Forgjæves vilde man søge Grunde til at retfær-
diggjøre denne Ulighed i Kjønnenes legemlige Organisation
eller i deres ulige Forstandsevner og aandelige Modtagelighed.
Den har intet andet Udspring havt end Misbrug af Magten,
og forgjæves har man senere søgt at forsvare den med So-
fismer«**). Ikke des mindre har den offentlige Mening i
Frankrig indtil nu forholdt sig meget ligegyldig overfor Spørgs-
maalet om Kvindens politiske Rettigheder. V. Considérant
stod alene i
Nationalforsamlingen 1848 med sit Forslag herom,
og Pierre Leroux blev ligefrem udlet 1851***). Ikkun enkelte
alvorlige Liberale (som Ed. Laboulaye) og Radikale (som Eug.
Pelletan) have taget Ordet derfor, og Flertallet af Republika-
nerne er snarere
uvilligt, fordi de frygte, at den katholske
Kirke vil vinde Indflydelse ved Kvindernes Stemmer.
I Englnncl have Forholdene stillet sig gunstigere, og Sa-
gen har gjort væsenlige Fremskridt, fordi man der er
villigere
til at agte Individets Ret overfor Samfundet. Paastanden om
politisk Ligestilling for begge Kjøn fremsattes 1790 af Mary
Wollstonecraft, men laa derefter hen, indtil J. St. Mili. 1867
under
Forhandlingerne om Valgreformen stillede Forslag om
*) Mad. de Stael Holstein gav en Gang senere Førstekonsulen det Svar,
at „naar Kvinderne skulde miste Hovedet ligesom Mændene, var det
kun simpel Retfærdighed, at de vidste hvorfor.“
**) Fdgavé af Diannyére. 1797. S. 280.
***) The Woman Question in Europe. S. 244 ffg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
