Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
> »Scfj.fl?’ tJmti–
1
23
rede 1865, idet en Del Kvinder paa egen Haand afgav Stemme,
°g 1873, da et Lovforslag fremkom, men uden Held.
blev i December ifjor et Lovforslag herom læst anden Gang
i Tasmanias lovgivende Forsamling. I Victoria have Kvin-
der allerede kommunal Valgret*).
Derimod synes det at være en ren Misforstaaelse, naar
Forsvarere af Kvindens Valgret have paastaaet, at man i ældre
Tider har givet Kvinder Adgang til Parlamentet**). Man har
endog gaaet tilbage til den angelsaksiske Tid for at frem-
drage Exempler paa, at Abbedisser have deltaget i Synoder
eller i Rigsforsamlingen, det saakaldte »Vismandsmøde« (Wi-
tenagemot), og har deraf villet drage Slutninger for Efterti-
den. Ligeledes har man sagt, at Peersfruer i det 14de Hun-
dredaar ere bievne indkaldte til Parlamentet, og henvist til
enkelte Exempler paa, at Peersenker beholdt deres Mænds Len
og dermed forbundne Dommerstillinger. Den lærde Histori-
ker W. Stubbs erklærer derimod bestemt, at »ingen Dame af
nogen som helst Rang nogensinde har faaet Indkaldelse til
at møde enten personlig eller ved Fuldmagt til noget egen-
ligt Parlament.
isser have faaet Paalæg om at møde ved Fuldmægtig for
at opfylde deres militære Lenspligt, og en Gang (1306) kald-
tes 4 Abbedisser til »det store Raad» (der visselig den Gang
ikke formelig adskiltes fra Parlamentet i vor Tids Opfattelse),
men alene for at bevilge den sædvanlige Lensafgift i Anled-
ning af, at Tronarvingen blev slaaet til Ridder***). Forholdet
er altsaa noget lignende, som naar flere danske Adelsmænd
paa Modres eller Søstres Vegne eller efter særlig Fuldmagt
underskrev Adelens Erklæring af 19de Septb. 1660, i hvilken
den tilbød at yde en Konsumtionsafgift, d. v. s. for en en-
kelt Gang give Afkald paa sin personlige Skattefrihed.
I Nordamerika er Spørgsmaalet om Kvindens Valgret
endnu ældre end i de to store vestevropæiske Lande. Alle
rede under Uafhængighedskrigen rejstes Paastanden om po-
Derimod
Derimod er der Tilfælde, i hvilke Abbed-
*) Engliskwomans Review. 1884. S. 459—60.
**)History of Woman Suffrage. I. S- 30—31. og H. E. Berner i Nyt
(norsk) Tidsskrift. 1884. S. 445.
***)\V. Stubbs. The constitutional bistory of England in its origin and
development. 1880. III. S. 43S—39 og II. S. 409.
*v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>