Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
litisk Ligestilling af flere Kvinder, der stod i nøje Forhold til
Opstandens Førere, saaledes Mercy Otis Warren, Søster til
J. Otis, der synes at have indtaget en lignende Stilling
Mad. Roland i Frankrig, og hos hvem Tanken om de »med-
fødte Rettigheder« skal være udsprungen; Abigail Adams,
John Adams’s Hustru, som udtalte FIaabet om en mere høj-
sindet Lovgivning overfor Kvinderne og truede med, at disse
ikke vilde adlyde Love, til hvilke de ikke havde givet Sam-
tykke; og Hannah Lee Corbin, Søster til R. H. Lee fra Vir-
ginia (Hovedophavsmanden til Uafhængigheds-Erklæringen),
der til sin Broder klagede over, at Kvinderne sattes i Skat
uden at have tilsvarende politiske Rettigheder*). Broderen gav
hende den Erklæring, at Kvinder alt havde Valgret, og det
synes, som om de i ældre Dage have øvet den i Virginia.
Staten New Jersey tilstod den i sin nye Forfatning 1776, og
den skal være
brugt, om end kun enkeltvis i Aarene 1797—
I807. Ligeledes gjaldt den i Rhode Island (endog langt ned
i Tiden), i Massachusetts (1691 —1785) og i de andre nyen-
gelske Stater, men blev ligesom i England kun lidet brugt og
faldt derfor efterhaanden bort**).
Omtrent 1840 begyndte Bestræbelsen for at vinde politiske
Rettigheder dels med Skrifter dels med offentlige Møder, men
det gik kun saare smaat. Stødet gaves nærmest ved den
næsten samtidige Agitation imod Negerslaveriet, i hvilken
mange Kvinder tog virksom Del***). Ikke des mindre blev 8
Kvinder, der vare sendte som Delegerede til det store Anti
Slaveri-Møde i London 1840, afviste paa Grund af deres Kjøn,
fornemlig ved de engelske Præsters Fordomsfuldhed. Ogsaa
i Nordamerika selv kom Fordommen til Orde (»Kvinder maa
ikke tale i Forsamlinger« af begge Kjøn), baade under Abo-
litionisternes og en halv Snes Aar senere under Maadeholds-
mændenes Bsstræbelser, og dette vakte Følelsen af Uretfær-
som
1
*) History of Woman Suffrage. I. S. 31—33 og S. 201.
**) Samme Steds. I. S. 33, S. 208 og S. 447 —50.
***) Til Gjengjæld have Abolitionisternes Førere senere hævdet Kvindens
Ret til Ligestilling, saaledes W. L. Garrison, Gerritt Smith, \\ endeli
Phillips, Fred. Douglass, desuden Præster og Tænkere som W. H.
Channing, H. W. Beecher, R. W. Emerson og Th. Parker, samt Poli-
likere som Ch. Sumner, H. Wilson og Benj. Butler.
mm
M
JL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
