Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
25
digheden til kraftigere Liv. 1848 holdtes i Staten New York
det første store Møde for de kvindelige Rettigheder, og fra
den Tid fortsattes Agitationen ufortrødent, idet man stadig
paakaldte de i Uafhængigheds-Erklæringen udtalte Grundsæt-
ninger, at alle Mennesker ere fødte lige, at Love ikke kunne
gjælde for dem, som ikke have været med at vedtage dem,
og at Ingen bør beskattes uden at have Del i Repræsenta-
tionen. Endvidere udtaltes den Paastand, at naar Kvinden
skal regnes for en lavere Klasse, bør hun ikke dømmes af
Mænd, men efter gammel engelsk Grundsætning alene af sine
»
J
æ
v
n
i
n
g
e
r
.
«
*
*
)
Ved Siden af Bestræbelsen for Valgret gik Bestræbelsen
for Opnaaelsen af andre Rettigheder, særlig Værn af gift Kvin-
des Ejendom imod brutale og drikfældige Ægfemænd: de
vandtes ogsaa efterhaanden i Løbet af en halv Snes Aar***),
baade i de nyengelske Stater (Massachusetts 1854) og i de
vestlige (Ohio, Illinois, Indiana o. fk), samt tilsidst i New York
(I860) og senere ogsaa i Unionens øvrige Omraade. Selv om
Valgretten ikke er bleven vunden, har Bevægelsen altsaa dog
været til stor Nytte for Kvlndekjønnets Stilling i Samfundet;
medens paa den anden Side den Modstand, der rejstes imod
de andre Forlangender, viste, hvor vanskeligt det er at opnaa
fuld Retfærdighed for Kvinden, saalænge hun er udelukket
fra al politisk Indflydelse. Agitationen afbrødes ved den store
*) History of Woman Suftrage. I. S. 129—31 og S. 593—-95.
**)IEngland er et lignende Krav stillet, saa at en Kvinde som Klager eller
Anklaget skulde kunne kræve Juryen sammensat halvt af sit eget
Kjøn. Se Englishwomans Review. 1882. S. 449.
Ben samme Tankegang kommer til Orde i følgende Vers af den al-
lerede tidligere nævnte svenske Digter Olof Stig. Trakol. (Tidskrift
for Hemmet. 1871. S. 360).
Jag vill, att hon skal riksdagsbiinken pryda
och donnnarsåtet lika viil son han,
och landets lagar ikke endast lyda.
Man sager mig, at detta går ej an;
men ar vår lag så ytterst svår att tyda
och skrifva. att hon intet dera kan,
så bor bon ieke heller kunne straffas,
for ån en mera enkeli hunnit skaft’as.
***) History of IVoman Suftrage. 1. S. 212, S. 632 og S. 686—87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 22:16:38 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/stilling/0031.html
