Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
herom, men bruger kun Ordet »norske Borgere«; et Forslag
fremkom allerede 1815 om at fjærne Tvetydigheden ved at
fastsætte, at kun Mænd kunde stemme, men det forkastedes
1818 som ufornødent. Hvorledes Myndighederne vilde stille
sig, saafremt en Kvinde gjorde Paastand paa at indskrives som
Vælger, er det umuligt at skjønne forud. Det maa heller ikke
glemmes, at Island allerede for tre Aar siden ved Lov af 12te
Maj 1882 har givet skatydende Kvinder kommunal Valgret
lige med Mænd. Endelig har den italienske Regering i sit
Udkast til en ny Kommunal- og Provinsordning, som indbrag-
tes 1883, men endnu ikke er endelig vedtagen, tiltænkt Kvin-
derne en saadan Ret.
Herhjemme er hidtil kun fremkommet svage Hentydnin-
ger til at indrømme Kvinder nogen som helst Ret af denne
Art. Ved Valgmenigheders Dannelse gjælder dog (ifølge Lo-
ven af 16de Maj 1868) den Regel, at Enker og andre Kvin-
der med særlig Husstand ere ligestillede med Familiefædre,
og under Forhandlingerne i Rigsdagen om Præsternes Valg
og om Skolelæreres Ansættelse er der flere Gange gjort For-
søg paa at udstyre de nys nævnte tvende Klasser Kvinder
med en vis, rigtignok kun middelbar Valgret. I Samlingen
1870—71 foreslog den daværende Kirkeminister Hall, at En-
ker skulde have Valgret til de Menigheds-Udvalg, hvis Stemme
skulde høres ved Præstekalds Besættelse, idet han udtrykkelig
udtalte, at i dette Forhold burde Kvinderne ogsaa have
en Stemme. Intet synes ogsaa atvære mere rimeligt end at
give Kvinderne nogen Indflydelse paa det kirkelige Omraade,
eftersom det er
vitterligt, at Kvinderne herhjemme som vist-
nok alle Steder udgjøre den større Halvdel — stundom endog
langt mere — afKirkegængerne*). Lovforslaget kom først til Drøf-
telse i Landsthinget**), hvor et Mindretal medPloug til Ordforer
tillige vilde indrømme ugifte selvstændige Kvinder Valgret, me-
*) I Overensstemmelse hermed har man ogsaa baade i Nordamerika og
i Svejts (særlig i Pays de Vand) gjort gjældende, at Kvinderne burde
have Stemmeret ved Præstevalg og andre kirkelige Afgjørelser, da de
viste større Interesse endMændene, ja endog gjorde den større Del af
det frivillige Arbejde i Kirkens Tjeneste.
Riffsdagstidende. 1870—71. Landsthingets Forhandlinger. Sp. 031
—1034 og Sp. 1214—46.
**)
UMÉ
U
Bi m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>