Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
dens et andet endog vilde udelukke Enkerne. Forhandlingerne
vare ret livlige, og foruden Ploug udtalte Godsejerne Carlsen og
Wiclifeld, samt Bønderne N. Rasmussen og L. Schøler sig for
Kvindernes Ret, netop paa dette Omraade, hvorimod Madvig
mente,at det, der ved denne Lov tilstodes dem, var for ringe til,
at man derfor skulde fravige den almindelige Grundsætning i vor
politiske Ordning, d. v. s. Kvindekjønnets Repræsentation
ved Mændene. Han vilde ingenlunde tilraade, at man her
gik videre, og den eneste Taler i Landsthinget, som fuldt ud
hævdede Kvindernes Krav, var daværende Borgmester Bo-
biesen, som gjorde gjældende, at ifølge Forslagets Ordlyd
vilde ogsaa Hustruerne faa Stemmeret, eftersom de havde
Husstand lige saa vel som deres Ægtefæller. Begge de stil-
lede Ændringsforslag forkastedes: det om Enkernes Udeluk-
kelse dog kun med een Stemmes Overtal, det andet derimod
med 33 St. imod 21 (Frijs Frijsenborg, Krieger ogNellemann
hørte til Mindretallet). Da Loven kom til Folkethinget, ene-
des derimod hele Udvalget, i hvilket Klein og M. Gad sad
ved Siden af J. A. Hansen og Høgsbro, om at optage Be-
stemmeisen fra Valgmenighedsloven og altsaa give andre Kvin-
der med Husstand Stemmeret*). Hall sluttede sig villig her-
til, og Forslaget vedtoges med 63 Stemmer imod 1; men det
havde ingen Virkning, da der var altfor stor Uenighed mellem
Thingene og Partierne om Lovens andre Bestemmelser. Et
aldeles tilsvarende Forslag stillede Venstre-Flertallet i Folke-
thingets Udvalg 1873—74 til Loven om Skolelærernes Kaldelse
med Hensyn til det Valgnævn, der skulde indsættes i enhver
Kommune og have Indflydelse paa Valg af Lærer, og For-
slaget gjentoges i Udvalget om samme Æmne 1879—80 af
begge Venstres Grupper**). Derimod tænkte Ingen paa at
give Hustruerne nogen Stemmeret, skjønt disse netop for
Børnenes Skyld maatte være væsenlig interesserede i Spørgs-
tnaalet: de skuldesom hidtil overlade Ægtemændene den hele
Raadighed over Børnenes Oplærelse.
Uden for disse enkelte Forhold har der ikke været talt
om Stemmeret for Kvinder, og i Regelen slaaes den Tanke
I
I
j»
I
(
jj
*) Eigsdagstldendé 1870—71. Folkethingets Forhandlinger. Sp. 6251 og
Tillæg 15. Sp. 1393.
**) Rigsdagstidende 1879—80. Tillæg B. Sp. 1855, Sp. 1943 og Sp. 1976
1
"3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
