Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kvindens Stilling i det offentlige Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V
I
ii
32
hen som aldeles fantastisk, at Kvinderne skulde have nogen
Valgret — end sige da Valgbarhed — være sig i Stat eller
Kommune. De Fleste synes at mene. som det for en Menne-
skealder siden udtaltes i Nordamerika, at Kvinderne vilde mi-
ste deres hidtidige »middelbare« Indflydelse, naar de forlode
deres særlige Virkekreds, og at Livets Romantik vilde svinde
bort, naar ogsaa »det smukke Kjøn« kastede sig ind i de
trivielle, borgerlige og politiske Anliggenders Drøftelse. Ikkun
Socialdemokraterne have ligefrem opstillet Kvindens lige Valg-
ret som et Led i deres Program. Man synes rent at glemme,
hvilken Indsigt og Dygtighed flere Kvinder have vist i saa-
danne Forhold som Sygepleje (Florence Nightingale), Fæng-
selsvæsen (Elisabeth Fry) og Skolevæsen (Nathalie Zahle), og
hvor stor en Del Kvinder allerede nu tage i Ledelsen af den
private Velgjørenhed. Er dette da ikke et Vidnesbyrd om,
at Kvindekjønnet har Kræfter inde, som maatte kunne komme
Samfundet til Gode, saafremt dette kun fuldt vilde tage dem
i sin Tjeneste? Naar Kvinderne altsaa ønske at være med i
dette Arbejde, er det ikke alene en Ret, de kræve, men og-
saa en Pligt, de tilbyde at overtage.
Det fejler næppe, at der vil være mange Mænd, som er-
lejende, at Kvinderne paa disse Omraader vilde kunne give
mangen nyttig Haandsrækning, og som heller ikke ville for-
smaa den moralske Støtte, Kvinderne kunne yde t. Ex. For-
svarsbevægelsen; men ikke des mindre ville de med Rædsel
vige tilbage for den Tanke at indrømme Kvinderne en lov-
bestemt Indflydelse paa de offentlige Sagers Afgjørelse, især
fordi der efter den gjældende Valgordning ior de politiske
Valg ikke vilde være nogen fornuftig Grund til at udelukke
Hustruerne, og Læren om disses Underordnelse (»Underda-
nighed« for deres Ægtefæller) derved vilde lide et grundigt
Knæk. Mon der ellers vilde være nogen som helst Fare for
Samfundet —
særlig fra et konservativt Synspunkt*’) — om
man gav Kvinderne Lod og Del i det politiske Liv? Og mon
det ikke snarere vilde vise sig herhjemme ligesom hist ovre
i
I
I
I
1
*) Folkethingsmand Høgsbro havde vistnok fuldkommen Ret, da han Ilte
Marts 1871 udtalte, at „Tanken om at give Kvinderne Stemmeret ved Præ-
stevalg syntes meget radikal, men i sine Virkninger vilde vise sig
meget konservativ.11 Folkethingstidende 1870—71 Sp. 6251.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
